Annonce
Debat

Blodrødt budget er en kannibalisering af kassebeholdningen

Tommy Nielsen. Foto: Søren Gylling
Annonce

Læserbrev: Det er ikke kun corona-tallene der er røde i Fredericia. Det samlede byråd, fra Enhedslisten til Nye Borgerlige har lige leveret et blodrødt budget, bestående af gaveregn, øget gældsætning og kannibalisering af kassebeholdningen.

Når man læser Fredericia Kommunes budgetforlig, som er tiltrådt af såvel de røde som borgerlige partier, så er man ikke et øjeblik i tvivl om, at 2021 er et valgår!

Alle partier står i kø for at klappe sig selv på skulderen over, hvor mange fodaftryk de har afsat i budgettet. Og ingen tvivl om, at de hver især har hentet mange millioner hjem til deres respektive udvalg. Men alting har en pris, og det ser ud til, at det samlede byråd har været fuldstændig ligeglade med, hvad den pris er.

Det undrer mig ikke, at socialdemokraterne og Enhedslisten har set stort på, at der forgælder vores kommune til op over skorstenen, og at kassebeholdningen samtidig drænes ned til et risikabelt lavt niveau. Socialisterne har altid haft en særlig evne til at bruge andre folks penge i en fart, og hvis ikke pengene kan inddrives hurtigt nok som skatter, afgifter og gebyrer, så kan man jo bare låne. Og så pakker man bare det hele ind i flotte ord som ”vækst, bosætning og samfundssind” som ingen jo kan være uenige i, men det ændrer ikke på det faktum, at byrådet bruger penge, vi ikke har. En frygtelig og uholdbar tankegang. I kan jo prøve at spørge jeres egen bank!

Men at de borgerlige partier falder i samme fælde og uhæmmet bruger løs af vores kassebeholdning og samtidig øger vores gældsætning, finder jeg dybt bekymrende. I min verden står det i skarp kontrast til den økonomisk ansvarlige politik, som borgerlige partier bør være garant for, når man indgår budgetforlig hen over midten i byrådssalen. Bare fordi man kan låne penge, er der jo ikke sikkert, at det er klogt at gøre det og da slet ikke i så stort omfang.

Fredericia Kommune har tidligere været på vej til at blive sat under administration af Indenrigsministeriet. Det er ikke den vej, vi skal, men når man ser stort på forholdet mellem indtægter og udgifter, er det den vej, man styrer.

Det Konservative Folkeparti ønsker at styre Fredericia Kommune i en langt mere økonomisk ansvarlige retning, og det kan kun gå for langsomt. Vi kan forsikre jer, om at Konservative ikke kommer til at stemme for en øget gældsætning af vores kommune.


Fredericia Kommune har tidligere været på vej til at blive sat under administration af Indenrigsministeriet. Det er ikke den vej, vi skal, men når man ser stort på forholdet mellem indtægter og udgifter, er det den vej, man styrer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Fredericia

Fem nye smittede med corona

Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Annonce