Annonce
Middelfart

Blomsterbonden har så travlt, at hun har taget mand og to kælne grise med på arbejde

Der er nu så meget at se til for blomsterbonden, at parret har vurderet, at de begge kan bruge blomstermarken som deres arbejdsplads. Derfor er ægtemanden Steffan Gaarde Bang nu også en del af hverdagen hjemme i Gelsted. Foto: Mia Harm Madsen
Blomsterbonden fra Gelsted, Regitze Gaarde Bang, har fået så meget at se til, at hun stod ved en skillevej: Enten skulle hun ikke tage flere opgaver ind, end hun kunne klare selv, eller også skulle hun have noget hjælp. Det blev det sidste, og nu beskæftiger blomstermarken også ægtemanden og to meget kælne grise.

Gelsted: På marken går Daisy og Lilly og roder rundt i jorden. Der samme gør Steffan. Tre nye ansigter er nu med i serien om blomsterbonden Regitze Gaarde Bang fra Gelsted, for antallet af ansatte er blevet øget en del hen over sommeren.

Daisy og Lilly tjener til føden ved at gøre en del af det grove arbejde og vende jorden med trynerne på det nye stykke jord, som blomserbonden har lånt af sin nabo.

Daisy og Lilly er to ungarske uldsvin, der kaster sig rundt som to glade hundehvalpe for at blive nusset på ryggen af blomsterbonden. De gør et fortrinligt stykke arbejde med at få gravet græsmarken op og tømt den for ukrudt, så der til næste forår kan vokse blomster her også. Endnu flere end i år.

Annonce

Med det nye stykke jord er arealet for blomsterbonden udvidet betragteligt, og derfor kunne der blive mulighed for også at få Steffan med. Han er af en lidt mere stilfærdig slags, der bruger sin skovl og trillebør i det, der nu bliver hans daglige arbejde. Og så er han blomsterbondens ægtemand.

Daisy og Lilly gør det grove arbejde i den nye blomstermark, der først skal tømmes for græs og ukrudt, inden den kan tages i brug. Grisene er kun ganske små endnu, men de bliver hver omkring 150 kilo, når de er fuldvoksne, og så går det nok ikke helt så let med at kaste sig rundt som en glad hvalp efter en godbid, hver gang de ser deres mennesker. Foto: Mia Harm Madsen

Det grove arbejde

At hjælpe til i haven er ikke nyt for ham, for han har ved siden af sit arbejde som projektbager i Lagkagehuset hjulpet til, når han kom hjem fra arbejde. Han kender rutinerne og arbejdsgangene. Men nu, fem dage om ugen skal blomstermarken også være hans arbejdsplads, og han gør som Lilly og Daisy: Han tager det grove arbejde. Så af sted med trillebøren, kompostjorden og skovlen. Én af hans opgaver bliver også at få transporteret blomster rundt til kunderne samt assistere sin hustru, når hun skal sætte blomster op i eksempelvis kirker og ved bryllupsarrangementer.

Inden for det sidste halve år har parret spekuleret i, om det kunne være realistisk begge at gå hjemme og dyrke blomster. Sammen. For det er egentlig det, der er det vigtige: At være sammen. Som mand og kone og i et fælles projekt. I en hverdag, man skaber og former sammen. Det besluttede de, at det kunne de godt. Især da de fik lov at låne naboens jord til at dyrke endnu flere blomster i. Så var der helt sikkert arbejde til to.

- Jeg var nok lidt misundelig på Regitze. At hun kunne gå herhjemme og ikke nødvendigvis skulle møde på arbejde klokken syv. Der er en anden frihed, når man arbejde her. Vi har altid haft tanken, men her inden for det sidste halve år har vi tænkt det mere seriøst, siger Steffan Gaarde Bang om sit nye job.

Steffan Gaarde Bang har førhen hjulpet sin hustru i blomstermarken, men nu fik de muligheden for at gøre det på fuld tid begge to, og den greb de. De vil nemlig gerne bruge deres tid sammen. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

Tid til nærvær

Han har i flere år været ansat i flere forskellige stillinger i Lagkagehuset, alt imens virksomheden er eksploderet fra syv til 110 butikker. Han har hjulpet til under opstarten af eksempelvis Lagkagehuset i London. Men nu er det nogle andre ting, der er på programmet for parret. Ganske simpelt kan de beskrive det: Nærvær.

- På den her måde kan man være sammen med den, man elsker, og så bliver det et andet parforhold. Vi bliver mere ét. Det er ikke sikkert, det er noget for alle at gøre sådan her, men vi kan godt finde ud af det, siger han.

Men det er noget af en omvæltning, for i blomstermarken går alt sin gang på naturens præmisser. Det gør den ikke i en bagerforretning.

- Før ringede min telefon 50 gange om dagen, og nu ringer den ikke mere. Det er underligt men en befrielse, siger han.

Det nye arbejde kan også mærkes i kroppen, synes han.

At arbejde sammen som ægtepar er ikke nødvendigvis noget for alle, men parret i Gelsted har besluttet, at de vil være sammen om det meste. Foto: Mia Harm Madsen

- Jeg har været vant til at stå op hele dagen, men nu er jeg træt om aftenen. Og øm, men det er en dejlig ømhed. Det føles sundere, men vi er jo også ude i den friske luft hele dagen, siger han.

Annonce

For mange opgaver til én

Fra nu af bliver fordelingen sådan, at Steffan Gaarde Bang tager sig af det tungere, praktiske arbejde, mens blomsterbonde Regitze kan koncentrere sig om at høste og binde blomster. For der er mere og mere efterspørgsel på hendes kreationer. En weekend havde hun fem bryllupper fordelt fra Odense til Vejle, og alle skulle laves efter brudeparrets ønsker - naturligvis.

Alt speciallaves efter kundens ønsker, når blomsterbonden leverer blomster. Her til et bryllup for et par uger siden, hvor brudeparret ønskede at blive viet i en halvcirkel og i et flor af solsikker. Foto: Regitzes Have

- Jeg havde nået det punkt, hvor jeg enten skulle lukke ned for at tage mere ind eller at have en ekstra mand til at hjælpe mig, for jeg kunne ikke længere have fokus på det hele, siger Regitze Gaarde Bang og fortsætter:

- Men jeg kan ikke tage nogen ind udefra, for den her virksomhed er bundet op på mig. Jeg har jo en bestemt stil, når jeg binder blomster, og den kan andre ikke kopiere, så derfor er det mig, der binder blomsterne stadigvæk, siger hun.

I drivtunnelen kan georginerne lide, at det er tørvejr. De kvitterer med at blive ekstra lange og egnede til buketter. Foto: Mia Harm Madsen

Så at have ægtemanden ved siden i mere end ægteskabet giver liv til mange ting. Også at kreativiteten kan få lidt mere spillerum, når der skal bindes blomster, som trods alt er slutproduktet.

Arbejdsfordelingen er på plads, og selv om det kun er tre uger siden, han kom hjem for at gå på arbejde, så er begge helt enige: Det er det rigtige for dem.

Georginerne er ret følsomme over for regnvejr, så hvis de skal være flotte, når kunden modtager dem, har de godt af at stå i tørvejret i drivtunnelen. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Fredericia For abonnenter

Hjemme i Pjedsted overgik debutant alle andre - også borgmesteren: Ny Venstre-profil er født ind i politik

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbner til marts: Nyt supermarked skal ansætte over 50 nye medarbejdere

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Alarm 112

Igen ballade ved natklub: Kvinde rev politibetjent i håret, og det får konsekvenser

Erhverv For abonnenter

Iværksætter håber på gennembrud i energieventyr efter 15 år: - En deadline er for mig det samme som at give op

Kæmpe smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Alarm 112

Politiet roser modig hundelufter: Sprang i iskoldt vand for at redde mand i kabinescooter

Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

Annonce