Annonce
Vejle

Blomsterbutik lukket efter skatteforhandling

Avisen var for seks år siden forbi Butik Clematis på den populære bryllupsdag 7-9-13. Dengang havde Mariann og Lasse Skovbjerg travlt på en dag, som ovenikøbet var parrets egen bryllupsdag. Nu er deres butiksmæssige parløb slut i Havnegade. Foto Michael Svenningsen
Butik Clematis er torsdag lukket, da indehaverne ikke kunne nå til enighed med skattemyndighederne.
Annonce

Vejle: Butik Clematis på hjørnet af Langelinie og Havnegade åbnede ikke som sædvanligt fredag morgen

Blomsterbutikken, der har eksisteret i 12 år, er lukket, og det er ikke indehavernes egen beslutning.

Den blev truffet torsdag meddeler indehaverne Mariann og Lasse Skovbjerg i et opslag på butikkens facebook-side:

"Kære kunder, venner og familie. Vi beklager, at vi må meddele, at butikken er blevet lukket pr. d.d efter forgæves forhandlinger med skattestyrelsen. Tak for mange gode år."

Vejle Amts Folkeblad har fredag forsøgt at komme i kontakt med ægteparret for at høre nærmere om omstændighederne ved lukningen og de økonomiske forhandlinger med Skat.

Men indehaverne oplyser, at de ikke har andre kommentarer, end det, de har skrevet i opslaget.

Annonce

Solgte blomster på Finlandsvej

Mariann og Lasse Skovbjerg er begge uddannede blomsterdekoratører og overtog det 150 kvadratmeter store butikslejemålet i Havnegade 13 i marts 2007. Det var i lokaler, som biludstyrsbutikken Autoexperten havde haft til huse i gennem flere år.

Det er ikke første gang, at ægteparret, der bor i Daugård, lukker ned for en blomsterbutik i Vejle.

I 13 år drev parret Nørremarkens Blomster, men butikken på Finlandsvej valgte de at lukke i 2004, fordi de ikke følte, at de kunne komme længere med butikken. De solgte ejendommen og ville allerede dengang gerne drive butikken videre i Vejle.

Dengang kunne de dog ikke finde egnede lokaler i midtbyen, men det fandt de tre år senere i Havnegade. Her fik hjørnebygningen malet facaden, og butikken fik nye facadeskilte for blot tre måneder siden, men nu skal udlejer på jagt efter nye lejere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Gode forhold og næsten ingen kø: Flere hundrede er allerede blevet testet for covid-19 i MesseC

Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Fredericia

Corona-testbiler på vej: I weekenden kan borgere blive testet

Fredericia

Investeringer på vej i midtbyen: Gothersgade Syd bliver permanent gågade

Annonce