Annonce
Sydjylland

Bodil flyttede til byen med den skumle togstation - og så tog hun affære

Bodil Bach er tilflytter til Børkop, og hun er bruger af stationen i Børkop. Men den er så forsømt og besværlig at bruge, at hun tænkte, at noget skal gøres. Så hun inviterede en flok politikere til Børkop. Foto: Mette Mørk
Bodil Bach er flyttet fra Sorø til Børkop, hvor hun fandt ud af, at stationen har så store fejl, at hun har svært ved at tage toget. Så hun inviterede politikere fra folketing og byråd til Børkop, og mange mødte frem.

Børkop: Der var ikke langt fra tanke til handling, da Bodil Bach flyttede til Børkop 1. februar.

- Jeg flyttede fra Sorø til Børkop for at være tættere på mine børn og børnebørn, og det er helt fint, nu jeg er blevet pensionist. Men jeg skal stadig bruge toget i ny og næ, og jeg lærte meget hurtigt, at det er meget besværligt at bruge stationen i Børkop. Den er håbløs på mange måder, og jeg husker, at mit første indtryk var, at det er da løgn, det her, siger hun.

Stationsbygningen ligner efterhånden et træt, gammelt hysmed afskallet maling, men hvad værre er, så er gangbroen over til perron 2 svær at benytte med barnevogn, som hendes søn og svigerdatter skal bruge.

Annonce


Stationen er håbløs på mange måder, og jeg husker, at mit første indtryk var, at det er da løgn, det her.

Bodil Bach


Det værste er dog perronhøjden på perron 1.

- Det er helt umuligt for sådan en som mig, der ikke længere har unge friske ben. Man skal jo nærmest tage et trin, der svarer til tre trin på en normal trappe. Jeg målt det til et trin på 52 centimeter. Det er altså et kæmpe skridt. Jeg har svært ved at komme ind og ud af toget, og det er meget utrygt, siger Bodil Bach.

Plan trickede hende

Så hun kæmper en brav kamp med sine togture, og for et par uger siden kom meldingen så, at Børkop er nævnt i regeringens plan for fremtidens infrastruktur.

- Det triggede mig, for jeg kunne forstå, at der skal afsættes penge til forskellige stationer, og deriblandt Børkop. Men hvis politikerne ikke ved, hvor slemt det er i Børkop, så er det ikke sikkert, der sker så meget, siger hun.

Bodil Bach tænkte ikke længere. Hun handlede.

Hun kontaktede de politikere på Christiansborg, der sidder og forhandler om fremtidens trafikplaner. Og en enkelt af dem, nemlig Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, valgte at sige ja tak til at komme forbi Børkop og se ved særsyn, hvilke kvaler, der er forbundet med stationen i Børkop.

- Jeg har arbejdet 14 år på Christiansborg, så jeg kender mange derinde, og jeg ved jo derfor også, hvordan jeg lige kunne kontakte dem, siger hun.

Annonce

Overrasket politiker

To lokale folketingspolitikere samt en del lokale byrådspolitikere valgte også at sige ja tak til invitationen. Desuden to repræsentanter fra lokalrådet.

Et par socialdemokratiske politikere havde også sagt ja til mødet på perronen fredag, men blev forhindret. Birgitte Vind kunne ikke nå det, da hendes tog var forsinket (!).

Kristian Pihl Lorentzen (V) kom dog frem. Han er ikke lokal, og han var overrasket over, hvad han så i Børkop.

- Jeg må sige, at stationen virkelig trænger til et løft. Der er tre ting, som jeg ser det. Perronhøjden, gangbroen og stationsbygningen. Gangbroen kan jeg forstå, at der kommer til at ske noget med, perronhøjden er i hvert fald tydeligvis også et område, der ikke er fulgt med tiden, og så er der stationsbygningen, som er, for at sige det ligeud, en spøgelsesbygning. Det er ikke et smukt syn, der venter en, når man ankommer til Børkop. Det er skummelt, sagde han.

Han er en del af de forhandlinger, der foregår nu, og han kunne selvfølgelig ikke love en stor pose penge, men han vil nu tage sin viden med ind i arbejdet.

Hvad det får af betydning i den sidste ende, ved kun fremtiden, men for Bodil Bach er ønsket klart.

- Børkop har en station, man ganske enkelt ikke kan være bekendt. Den er forsømt, og det skal man have gjort noget ved, siger hun.

De fremmødte fredag i Børkop. Fra venstre er det: Bjarne Andersen, Børkop Lokalråd, Gerda Jørgensen (V), byrådet Vejle. Vibeke Hegelund fra lokalrådet. Peder Hummelmose og Hans Hans Hoffensetz, begge medlemmer af byrådet for Venstre. Kristian Pihl Lorentzen og Christoffer Melson, begge medlemmer af Folketinget fra Venstre samt forrest Bodil Bach, initiativtager. Desuden skulle to socialdemokratiske politikere havde deltaget, men de var forskellige grunde forhindret. Foto: Mette Mørk
Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Fredericia For abonnenter

1800 studerende og 300 ansatte skal have deres hverdag i et campus i Kanalbyen - men hvad med trafikken?

Trafik og politi

Vejdirektoratet advarer: Svaner går i nødsporet på E45 ved Horsens

Danmark

Tirsdagens coronatal: For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hvilke kandidater kan knockoute fodgængere? Dagbladet tjekkede valgplakater

Fredericia For abonnenter

AP Pension er klar med tre-cifret millionbeløb til energihus på kajen i Kanalbyen

Fredericia

Thansen vil være mere familievenlig: Nye butikslokaler plads til flere varer og bedre kundeoplevelse

Erhverv

Bank slår to filialer sammen og flytter til Snoghøj: - Folk efterspørger parkering og nem adgang

FC Fredericia

Hvis FC Fredericia vinder tirsdag aften, skal klubben prøve noget, den aldrig har prøvet før

Fredericia For abonnenter

Central gågade-ejendom får nyt liv: Tidligere bank bliver til to butikker og et kontor

Kultur

12 portrætter fra hele verden: Maria Torp maler stærke kvinder og kloge mænd, der gør verden til et bedre sted

Trafik og politi

Vejdirektoratet advarer: Svaner går i nødsporet på E45 ved Horsens

Fredericia

- Lige nu ligger vi vandret for at gøre butikken klar: Lingeributik indretter herrehjørne i nye lokaler

Debat

Sofie Østergaard: Lader du din partner styre økonomien for dig?

Erhverv

Stress førte til karriereskifte: Nu står Renate på egne fødder og åbner klinik

Fredericia For abonnenter

Den nye Lucullus rykker nærmere på sin åbningsdag: Ansættelserne er i gang

Fredericia

Analyse: Derfor snupper Venstre et mandat fra S i meningsmåling

Annonce