Annonce
Udland

Boeing-pilot kan have opdaget fejl i 737 MAX-fly i 2016

Loren Elliott/Reuters
Pilot skal have meddelt, at softwaresystemet i Boeing-fly "løb løbsk", da han afprøvede det i flysimulatoren.

En pilot ansat hos flyproducenten Boeing kan have opdaget problemer med flytypen 737 MAX allerede i 2016.

Det antyder beskeder sendt mellem piloten og en anden Boeing-ansat.

Her skal piloten have klaget over problemer med flyets såkaldte MCAS-software, som er det system, der mistænkes for at have været skyld i to styrt.

Ifølge dokumenterne skal piloten have sagt, at softwaresystemet "løb løbsk", da han afprøvede det nye system i en flysimulator. Det skriver avisen New York Times.

Boeing 737 MAX-flyene har siden marts været underlagt flyveforbud over hele verden på grund af to dødsulykker i Indonesien og Etiopien inden for fem måneder.

I alt mistede 346 mennesker livet i de to styrt.

De dokumenter, der nu er kommet frem, får den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, til at kræve en "omgående" forklaring fra flyproducentens ledelse.

Boeings ledelse har sagt, at dokumenterne med oplysninger om mulige problemer i flyenes sikkerhedssystem blev fundet "for nogle måneder siden".

Flyproducenten videregav dokumenterne til FAA torsdag aften.

- FAA finder indholdet i dokumentet bekymrende, skriver myndigheden på Twitter.

Boeing oplyste i april, at de to flystyrt i Indonesien og Etiopien var forårsaget af en fejl i aktiveringen af flyets MCAS-funktion.

MCAS er et automatisk anti-stall-system, der skal forhindre, at flyet mister dets opdrift. Systemet er nyt, og det er blevet kritiseret, at piloterne ikke er blevet godt nok uddannet i det.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Vold, trusler og Playstation-røveri: Fire mænd slog og sparkede offer i hovedet, lyder anklagen

Annonce