Annonce
Fredericia

Bombe under pendlerne: DSB sløjfer en stribe afgange fra Børkop og Brejning - så andre kan komme hurtigt til Kolding

Står det til DSB, vil færre tog standse i Brejning og, som her på billedet, i Børkop. Arkivfoto: Mette Mørk
DSB vil styrke togdriften mellem Vejle, Kolding og Fredericia. Det skal ske ved at droppe næsten hver anden afgang fra Brejning og Børkop i myldretiden.

Børkop/Brejning: Hvis du er togpendler i Børkop eller Brejning, bliver du den store taber.

Hvis du til gengæld er togpendler mellem Vejle, Fredericia og/eller Kolding, så er du den store vinder.

DSB arbejder på at ændre køreplanerne, så der i myldretiden kommer flere hurtige afgange mellem eksempelvis Vejle og Kolding, og midlet er ret simpelt: Man vil lade være med at standse ved de mindre stationer undervejs, det vil sige Brejning, Børkop og Taulov.

Annonce

På den måde vil en pendler, der står på toget i Vejle, kunne komme 10 minutter hurtigere til Kolding, og det skal være med til at give pendlerne mellem de store byer et styrket incitament for at tage toget.

- Rejsetiden mellem Kolding og Vejle med de nye tog vil være 27 minutter, hvilket er en reduktion på 10 minutter i forhold til de eksisterende direkte regionaltog. De 27 minutter svarer til rejsetiden i bil uden for myldretiden, lyder det i det materiale, som DSB har sendt til de tre berørte kommuner - Vejle, Fredericia og Kolding.

Otte afgange ændres

Tanken er, at når den nye køreplan træder i kraft til december, vil der ske ændring på otte togafgange, tre om morgenen og fem om eftermiddagen. På de afgange kører toget gennem Børkop og Brejning uden at standse.

Der vil efter planen stadig være tog, der standser i Børkop og Brejning, men kun hver hele time, og ikke som nu hver halve time.

Dog vil afgangen mod Vejle cirka klokken 7.30 bibeholdes, da det er den, som flest i Børkop og Brejning benytter sig af - grundet, at de unge mennesker skal nå frem til ungdomsuddannelserne i de store byer.

Annonce

Ikke mange passagerer

Myldretidstogene har stoppet i Børkop og Brejning siden 2016, og ifølge DSB, viser tallene, at der er en meget lav belægning fra Brejning og Børkop.

Der er eksempelvis på hverdage cirka 250, som tager toget fra Børkop, og det er, ifølge DSB, for få til at opretholde så mange afgange.

I Brejning er tallet omkring 100.


DSB anerkender at for kunder i Brejning og Børkop vil tiltaget være en forringelse.

Notat fra DSB


- DSB anerkender, at for kunder i Brejning og Børkop vil tiltaget være en forringelse. Passagerer, der i dag benytter de pågældende myldretidstog i Brejning eller Børkop, vil i stedet skulle benytte en afgang en halv time tidligere eller senere. Men for Trekantområdet som helhed og i særdeleshed for rejsende til/fra Kolding er der tale om en forbedring, lyder det i notatet fra DSB.

Da DSB ændrede i køreplanen lige før jul sidste år, blev Brejning og Børkop ligeledes ramt, da DSB valgte at nedlægge to afgange i myldretiden, så der vil samlet være forsvundet 10 daglige afgange inden for bare et år.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Erhverv

Ny virksomhed i byen: Med 30 års erfaring går Peter iværksættervejen

Fredericia For abonnenter

Har uddelt over 20 verbale lussinger til byrådet og især ét parti: Det er en pligt, siger Jens Jørn

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

FC Fredericia

Truppen vokser: FC Fredericia skriver med venstre back

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Alarm 112

Tyveri af cigaretter i Sønderparkens Nærkøb udviklede sig: Gerningsmand truede ved at trække hånd over halsen

Alarm 112 For abonnenter

Mand kan slippe for fængsel: Tog kvælertag på sin kone

FC Fredericia

Smalkost i FC Fredericia: Klubben tager serie 2- og ungdomsspillere med i pokalkamp

Annonce