Annonce
Fredericia

Borgmester retter en særlig appel til de unge: - Vær med til at stoppe smitten

Borgmester Jacob Bjerregaard sender en appel til de unge. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
- Vi skal alle skærpe sanserne og overholde corona-restriktionerne, lyder det fra borgmester Jacob Bjerregaard (S) efter flere tilfælde af coronasmitte blandt unge.
Annonce

Fredericia: Efter flere corona-smittetilfælde på det seneste i Fredericia retter borgmester Jacob Bjerregaard en særlig appel til de unge.

Senest er 11 elever konstateret smittet på Fredericia Gymnasium, og der har også været tre smittetilfælde blandt de ældste elever på Fjordbakkeskolen.

- Vi ser, at mange unge bliver smittede, og jeg vil gerne sende en appel til de unge om, at de skal arbejde med. Det gør de også, men det er meget vigtigt lige nu for at undgå, at smitten bliver spredt for meget, siger Jacob Bjerregaard (S).

Annonce

Vigtigt med info til de unge

I Fredericia sidder han i spidsen for den særlige taskforce, som kommunen har oprettet i forbindelse med coronapandemien.

Og borgmesteren har forståelse for, at de unge har behov for socialt samvær med andre. Men han appellerer til, at det kan ske under "forsvarlige forhold i disse tider".

Taskforcen har taget fornyet kontakt til uddannelsesinstitutionerne og skolebestyrelserne. Husk afstand, husk hygiejnen og begrænse antallet af sociale kontakter, lyder nogle af budskaberne.


Det er vigtigt, at vi allesammen skærper sanserne i den kommende tid

Jacob Bjerregaard


- Det er vigtigt, at informationerne kommer videre ud til de unge. Det er vigtigt, man også får en snak med de unge om, hvordan de agerer i deres fritid, siger Jacob Bjerregaard.

Ud over uddannelser vil taskforcen tage kontakt til nattelivet og udsatte boligområder med informationer om corona-situationen. Borgmesterens appel gælder også generelt.

- Det er vigtigt, at vi allesammen skærper sanserne i den kommende tid, siger borgmesteren med henvisning til de råd, der tidligere har virket i bekæmpelsen af covid-19.

Annonce

Kloge aflysninger

Overordnet påpeger borgmesteren dog på, at andre kommuner er langt hårdere ramt af smitte end Fredericia. Men det kan ikke undgås, at der kommer smitte til byen.

- Vi er et sted, hvor vi har overblik over situationen. Der bliver indrapporteret godt, og folk er gode til at arbejde sammen, siger borgmesteren.

I denne uge valgte Taulov Skærbæk IF's håndboldafdeling at aflyse træninger, da der var smitte på Fjordbakkeskolen.

- Det er det helt rigtige at gøre. At man lige lukker ned i et par dage, indtil man får afklaring. Foreningerne er også velkomne til at henvende sig, hvis de har spørgsmål.

- Og vi synes også, det var klogt af Fredericia Shopping, der valgte at aflyse open by night. Vi vil gerne have, at folk går ud og shopper og spiser, men det skal være i mindre grupper, og vi skal ikke ud i situationer, hvor for mange mennesker samles, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce

Kan gå i rød

Med de seneste smittede kan Fredericia blive en af de kommuner, der "går i rød". Det sker, hvis antallet af smittede er over 20 pr. 100.000 indbyggere på én uge.

- Hvis vi går i rød, er det vigtigt at være lige så tro mod strategien, som vi hele tiden har været. Få testet, få isoleret de smittede og få smitteopsoret så hurtigt som muligt, siger borgmesteren.

Når en kommune bliver rød, tager Styrelsen for Patientsikkerhed automatisk fat i en kommune og vender strategien. Hvad der herefter sker, afhænger blandt andet af, om smitteudbruddet er sket på eksempelvis et plejehjem eller - som i Fredericias tilfælde - på et gymnasium.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia

Se målene: 45 gode minutter var ikke nok for FC - tabte til Esbjerg i topkampen

Fredericia

Mundbinds-præcisering: Der er stadig besøgsrestriktioner på plejehjemmene

Annonce