Annonce
Trekantområdet

Borgmester træder vande om nye boliger i Give

Borgmester Jens Ejner Christensen synes ikke tiden er inde til at støtte mere byggeri. Arkivfoto.
Jens Ejner Christensen (V) mener ikke, tiden er til støttet boligbyggeri. Men han afviser ikke, at tingene kan ændre sig.

Give: Offentlig støtte til alment nyttigt byggeri er en kilde til megen debat.

Og i den debat forsøger borgmester Jens Ejner Christensen (V) både at træde vande og holde tungen lige i munden. som så meget andet i politik er det "på den ene side og på den anden side".

- Generelt forsøger vi at træde meget lidt på speederen, når der er højkonjunktur. Dere r gang i boligbyggeriet og der er mange aktører på banen. Derfor er det ikke tiden, at vi skal bruge mange penge på støttet byggeri. Det kan vende, og så vil det være mere fornuftigt at vi kan gå ind og støtte byggeriet af boliger, siger Jens Ejner Christensen.

For øjeblikket er der også en joker med i spillet. I dag torsdag startede de årlige forhandlinger om kommunens budget i årene fremover. Her er der også mange ønsker om adgang til den kommunale skattekiste.

Nogle af byrådets medlemmer vil måske nok sætte skub i mere støttet byggeri, med det er der måske ikke flertal til.

- Vi ved selvfølgelig ikke hvor det ender, men der er næsten altid en pulje til alment nyttige boliger i spil. Hvor stor, den bliver og hvornår, den bliver udmøntet, bliver vi klogere på under forhandlingerne, lyder det fra borgmesteren.

Annonce

Bolig på vej

Der er dog allerede givet grønt lys til støttet boligbyggeri, blot ikke i Give. Der er sat af til byggeri i Vonge, Givskud og Thyregod.

I Give må man indtil videre sætte lid til private initiativer, der er på bedding. Det drejer sig blandt andet om det nye lejlighedsbyggeri Borgergården. Desuden er der vedtaget en lokalplan for området ved Amager. Den åbner både for opførsel af tæt-lav byggeri og af parcelhuse.

Men ønskerne og behovet for nye boliger i Give er større end de to projekter. Private investorer er der måske i baggrunden. Men inden de giver sig i kast med større projekter vil de gerne se kommunen træde mere aktivt ind på scenen.

De private investorer hæfter sig især ved to ting: Det ofte udtalte kommunale ønske om at sikre udvikling i hele kommunen og den kendsgerning, at der ikke har været opført almennyttigt byggeri i Give i alt for mange år.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce