Annonce
Fredericia

Borgmester: Vi er stadig alt for mange smittede

Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Vi er langt fra målet, lyder det fra borgmesteren, som trods alt ser små lyspunkter i torsdagens tal.

Fredericia: Torsdagens corona-statistik fra Statens Serum Institut viser, at der fra onsdag til torsdag er fundet ni nye smittetilfælde i Fredericia Kommune.

Eftersom ni er lavere end tallet på samme dag i sidste uge, hvor tallet var 12, betyder det et lille fald i incidenstallet, som i dag ender på 158,2. Positivprocenten er på 0,82.


Annonce

Det her er alvorligt. Corona er ikke på vej væk i Fredericia.

Steen Wrist Ørts (S), borgmester


Hannerup Sogn er fortsat det klart mest corona-plagede i Fredericia Kommune. Incidensen her er noteret til 380, og positivprocenten er opgjort til 1,8. Dermed er incidensen faldet en anelse siden onsdagens tal. Men ikke mere end at bare to eller tre "ekstra" smittetilfælde på en uge kan sende tallet op over de 400, der kan nedføre lokale stramninger.

Borgmester: Hold fast

- Der er altid en risiko for lokale stramninger og nedlukninger. Men vi har ingen planer her og nu, siger borgmester Steen Wrist Ørts (S), der sidder i spidsen for den lokale styregruppe på området.

Han glæder sig over, at incidenstallet trods alt falder på kommuneplan. Men han advarer mod at konkludere for meget på den baggrund.

- Vi er stadig alt for mange smittede. Vi er langt fra målet. Og selvom vi i disse dage kan glæde os over, at dele af samfundet genåbner, må vi ikke glemme, at det her er alvorligt. Corona er ikke på vej væk i Fredericia. Vi skal passe på. Vi skal blive ved med mundbind, vi skal blive ved med afstand, vi skal blive ved med håndhygiejne, og vi skal blive ved at tage mange test, siger Steen Wrist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kø ved kviktest-stederne: Her er problemet ifølge kommunen

Danmark For abonnenter

Cecilie overlevede dødsulykke: - Det er lige før, at jeg ikke kan huske, hvordan det er at være glad

Annonce