Annonce
Fredericia

Borgmester: Vi skal hele tiden udvikle vores bymidte

Der er kommet langt mere gang i Fredericias bymidte. Det skal vi arbejde hårdt for at holde fast i, mener borgmester Jacob Bjerregaard. Arkivfoto
Fredericia har fået langt mere liv i bymidten end for fem år siden. Men bylivet skal hele tiden udvikles, lød det fra borgmester Jacob Bjerregaard i et oplæg i Eksercerhuset. For nethandlen stiger, og i andre byer hærger butiksdøden.

Fredericia: For fem år siden var der et "åbent sår" i Fredericias gågade i form af den gamle, lukkede Føtex i Gothersgade.

Nu er der liv og butikker i gaden igen, men bylivet skal hele tiden udvikles. Sådan lød nogle af pointerne fra borgmester Jacob Bjerregaard (S), som mandag aften holdt oplæg i Eksercerhuset ved et Danske Bank-arrangement.

- Det var noget af det første, jeg kastede mig over, da jeg kom til som borgmester. Der var kæmpe udfordringer med at få skabt et handelsliv i Fredericia. Det arbejdede vi meget intenst med, indtil vi fik den løsning, hvor vi flyttede rundt på kommunale lejemål, så jobcentret rykkede ind på bagsiden, og vi fik en privat investor ind, sagde Jacob Bjerregaard.

Vi har et bycentrum, der er noget særligt. Vi har Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg, og vi har en havn, der går direkte ind i byen. Vi har store muligheder for at skabe et miljø, der er meget attraktivt. Både for os, der bor her og for gæster.

Jacob Bjerregaard

Annonce

Fokus på det lokale

Danske Bank var vært for mandagens arrangement "Danske Byliv" fra klokken 17 til 21. Banken har holdt tilsvarende arrangementer i flere andre danske byer, fortalte konsulent Jens Ravn fra banken.

- Vi er repræsenteret i alle 95 kommuner, og alle steder oplever vi, at folk er meget engagerede i, hvad der sker lokalt, forklarede han.

300 var tilmeldt arrangementet med spisning. Der var indspark om byens liv og udvikling netop nu via forskellige oplægsholdere og velkomst ved filialdirektør i Fredericia, Mette Høyer, som selv flyttede til byen for 20 år siden. Desuden var der fokus på bæredygtighed via en byttebørs for deltagerne.

Annonce

Stærkere end for fem år siden

Borgmester Jacob Bjerregaard kom ind flere emner i et oplæg, som varede en lille time. Han beskrev Fredericias handelsliv som langt stærkere i dag end for fem år siden. Private investorer - som for eksempel Urbania Street Food - fik ros for at skabe byliv på nye måder. Fredericia Teaters forestillinger trækker nye folk til byen..

- Og vi kan se, at fredericianerne bruger byen langt mere. Jeg kender det fra mig selv. Ned at spise, ned at handle og være en del af et fællesskab.

- Hvis vi ser på det liv, der i Fredericia midtby i dag i forhold til for fem år siden, så var det ikke naturgivent, at det skulle gå sådan, sagde borgmesteren.

Annonce

Slip aldrig fokus

Men sporene fra andre byer sender en advarsel til Fredericia. Borgmesteren nævnte "gode gamle hæderkronede købsstæder", hvor butiksdøden hærger.

- Det er meget vigtigt, at vi holder fast i bylivet i Fredericia. Derfor har vi i det seneste budgetforlig etableret et byforum, som skal fortsætte med at sikre liv i bymidten. Det er fuldstændig afgørende. Den nethandel, der finder sted, og de mønstre, der er hos mange forbrugere, betyder, at vi hele tiden skal tænke nyt og udvikle vores bymidte. Ellers kan den godt blive udfordret igen, sagde borgmesteren og tilføjede:

- Vi har skabt liv i bymidten, og det må vi aldrig stoppe med at have fokus på.

Planerne for at udvikle Fredericia Vold, Kanalbyen, nye virksomheder og borgere var også blandt emnerne i borgmesterens oplæg. Desuden fik tilhørerne indspark fra Kim Jønsson fra FredericiaLive og Anne Sofie R. Sejersen, som er formand for Ungdommens Røde Kors i Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Stilhed før storm: Restauratører forventer større rykind i weekenden

Fredericia For abonnenter

Gluten styrer hele Pernilles tilværelse: - Du skal ikke have ondt af mig

Fredericia

Mens værtshuset har været lukket ned: Kahytten har opgraderet på madfronten

Annonce