Annonce
112

Brødrepar og mor åbner ny netcafe sammen: Vi satser på, at netcaféer vender tilbage

Rasmus Lykkehave Lundby er uddannet styrer netcaféen Traingaming i sin fritid sammen med sin lillebror Jeppe og mor Karin. Foto: Søren Gylling
Traingaming er navnet på en ny netcafé, der netop er åbnet på Kolding Banegård.

Kolding: I gamle dage var en netcafé et sted, hvor folk tog hen for at sende mails og printe dokumenter. Omkring årtusindeskiftet blev den type af caféer overhalet af de såkaldte gaming-caféer, som var populære i det meste af Danmark. Gaming-caféernes succes var til gengæld kortvarig. I takt med at flere børn fik deres egen computer, og mange spil er blevet gratis, havde de fleste caféer svært ved at køre rundt, og mange af dem lukkede, indtil der næsten ikke var flere tilbage.

Men brødreparret Rasmus Lykkeskov Lundby og Jeppe Dejgaard Lundby og deres mor Karin Dejgaard Thomsen mener, at pendulet nu er ved at svinge tilbage. Derfor har de åbnet netcaféen Traingaming på Kolding Banegård.

- Tiden har ændret sig. E-sport er blevet en anerkendt sport, som DGI har taget til sig, så vi satser på, at folk igen er friske på at tage på café for at spille med deres venner, siger Rasmus Lykkeskov Lundby, der er uddannet produktionsteknolog og landbrugs- maskinmekaniker.

Familien brander Traingaming som en e-sports café, hvor ivrige gamere i alle aldre kan prøve kræfter af i forskellige konkurrenceprægede computerspil som Counter-Strike, Fortnite og League of Legends. Caféen har i øjeblikket 30 computere og 26 forskellige spil.

Annonce
Det koster 22-25 kroner at leje en time på en af de 30 gaming-PC'er hos Traingaming. Computerne er bygget til at kunne køre de mest krævende spil. Foto: Søren Gylling

Gaming: en social aktivitet

Men den familiedrevne netcafé holder også øje for det sociale aspekt i gaming. Deres ambitionen er, at caféen skal være et sted, hvor folk fra hele landet kan mødes og forenes over deres fælles kærlighed for gaming.

- Kolding ligger godt i landet i forhold til at samle folk fra Aarhus, København og Tyskland, siger Rasmus Lykkeskov Lundby.

- Vi har fået masser af henvendelser fra streamere, der godt kunne tænke sig et sted, hvor de kan mødes med deres fans.

Det var visionen, som familien i Maj besluttede sig for at føre ud i livet, men siden åbningen fredag den 1. november er der kommet flere ideer til, hvordan caféen kan løbe rundt.

- Vi har allerede oplevet mange forældre, der er kommet ind med deres børn, som ikke har nogen at spille med, men som gerne vil have noget at spille med. Vi vil gerne skabe noget, så vi kan koble de drenge sammen med hinanden, for det er bare sjovere, når man spiller sammen med venner, siger Rasmus Lykkeskov Lundby.

Torsdag klokken 19 er der arrangeret forældre-gaming, hvor forældre kan komme forbi og skyde virtuelle terrorister.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce