Annonce
Sport

Brøndby melder midtbanekriger skadet resten af året

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Josip Radosevic skal opereres i skulderen og er ukampdygtig indtil den anden side af vinterpausen.

Superligaklubben Brøndby må klare sig uden midtbanespilleren Josip Radosevic resten af 2019.

Kroaten måtte forlade banen med en skade i den ene skulder, da Brøndby besejrede Randers FC i søndags, og nærmere undersøgelser har givet dårlige nyheder.

- Nu er skulderen blevet skannet, og det viser sig, at en operation er nødvendig. Det betyder, at vi først forventer at se Radosevic tilbage på banen efter vinterpausen, skriver klubben på sin hjemmeside.

Radosevic kom til Brøndby fra Hajduk Split i sommeren 2018 og har siden spillet 42 kampe i den bedste danske række.

I denne sæson har han været med i 13 ud af Brøndbys 14 superligakampe og er noteret for en enkelt scoring.

Uden den 25-årige midtbanespiller skal Brøndby onsdag aften forsøge at spille sig videre til kvartfinalen i pokalturneringen.

Brøndby tager på hjemmebane imod Sønderjyske i en kamp, hvor Lasse Vigen kan få comeback.

Vigen har kæmpet med lyskeproblemer og er af samme årsag kun noteret for én superligakamp siden starten af august.

/ritzau/

Annonce
Læs nyheden på klubbens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

Annonce