I forbindelse med en brand i en bolig i Asperup på Vestfyn er en ældre mand afgået ved døden.
Brandårsagen er endnu ukendt. Det oplyser Fyns Politi på Twitter.
Branden fandt ifølge politiet sted omkring klokken 19.50 mandag aften.
Det formodes, at det er en 80-årig mand, der er omkommet.
- Vi kan ikke være helt sikre, før vi har en bekræftelse fra pårørende, men vi har en kraftig formodning, siger Kenneth Tannquist, vagtchef ved Fyns Politi.
Fyns Politi har iværksat undersøgelse af, hvad der har forårsaget branden.
Ifølge Kenneth Tannquist kan Fyns Politi ikke oplyse nærmere om branden mandag aften.
Dog tilføjer han, at branden var begrænset til den afdødes bolig, og ingen andre af kompleksets beboere var dermed berørt af branden.
/ritzau/
Fyens Stiftstidende har talt med Middelfart Kommune, der fortæller, at der ikke er tale om en beskyttet bolig, som det oprindeligt fremgik af artiklen.
Plejepersonale, der indtil nu har tilset manden, fortæller, at han ikke er 90 år gammel, som det tidligere har fremgået af artiklen, men 80.
Det er samtidig ikke korrekt, at der ikke er andre lejligheder, der er berørt af branden. Lejlighedskompleksets udleder fortæller, at tre andre beboere er blevet genhuset.