Annonce
Middelfart

Brand i haveskur slukket inden flammer nåede huset

Skuret brændte helt ned. Foto: Lulu Ingildsen
Et haveskur i Gelsted brød i nat i brand. Brandfolkene var på pletten.

Gelsted: Klokken 01.15 rykkede brandfolkene ud til et hus på Gl. Odensevej i Gelsted. Meldingen lød på brand i villa/rækkehus. Da brandmændene nåede frem, kunne de se, at det var et haveskur ved huset, der var brudt i brand, og at der kom høje stikflammer, der slikkede sig op ad husets udhæng. Inden de nåede at få rigtigt fat, fik brandmændene slukket hele branden.

Et par beboere i huset var allerede vågnet og var ude af bygningen, da brandbilerne ankom. Den ene beboer blev dog taget med på sygehuset til observation for røgforgiftning.

Der er ikke klarhed over, hvad branden skyldes, men haveskuret brændte helt ud.

Annonce
De høje stikflammer nåede hen til stuehuset, men brandfolkene nåede at få slukket det i tide. Foto: Lulu Ingildsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce