Annonce
112

Brandvæsenet kæmpede mod flammerne: Kraftig brand i Pjedsted

En stærre brand i en villa skabte lørdag travlhed hos TrekantBrand. Arkivfoto: Palle Herløv
Mandskab fra flere stationer blev lørdag tilkaldt for at slukke branden. Ifølge politiet var der ikke nogen beboere tilstede i huset, da branden brød ud.

Pjedsted: TrekantBrand var lørdag eftermiddag og aften tilstede med adskillige slukningskøretøjer nær Pjedsted.

Det skyldes en brand i en villa, og der blev indsat styrker fra flere brandstationer, oplyste TrekantBrand på Twitter og Facebook.

Jeppe Tranum, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, oplyste lørdag klokken 17, at der var tale om en villa på Fiskebækvej, hvor der kom en anmeldelse om brand i villa klokken 15.51

- Da vi når frem, er huset overtændt, brandvæsenet er endnu ikke ankommet, og vi har ikke helt vished, om der er personer på adressen. Den mandlige beboer på stedet ankommer så kort tid efter og fortæller, at han selvsagt ikke er hjemme, og hans kone er i øvrigt heller ikke hjemme, så der er ikke nogen på adressen, lød det fra Jeppe Tranum.

Vurderingen sidst på eftermiddagen lørdag var, at villaen formentlig ikke stod til at redde fra flammerne.

- Der foregår slukningsarbejde derude nu, og det bliver formentlig noget kontrolleret nedbrænding. Det var i hvert fald overtændt derude med taggennembrydning, sagde Jeppe Tranum fra Sydøstjyllands Politi.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce