Annonce
112

Brandvæsnet blev igen kaldt ud til flammer i Fjordenhus

Sidste fredag var brandmænd fra TrekantBrand mødt op for at slukke en brand i Fjordenhus, men der var ingen andre flammer end dem, der er en del af restaurantens udsmykning. Denne lørdag gentog historien sig nærmest. Heller ikke denne gang var der en brand. Arkivfoto: Flemming Larsen
TrekantBrand rykkede ud til en mulig brand i Fjordenhus, men det var falsk alarm. Ild bruges som en del af udsmykningen.
Annonce

Vejle: Det er lidt mere end uge siden, at brandmænd fra TrekantBrand stormede ind på Restaurant Lyst i Fjordenhus.

En anmelder havde set flammer i gourmetrestauranten, men det viste sig at være en stor grill.

Lørdag var den gal igen. Klokken 13.42 rykkede brandvæsnet atter ud til den ikoniske bygning, da en anmelder mente at have set høje flammer.

- Da vi ankom, kunne vi med det samme se, at der ikke var ild i bygningen. Foran bygningen er der nogle fakler, som er en del af udsmykningen, og som ikke udgør nogen brandfare, siger Kristian Müller, der er indsatsleder i TrekantBrand.

Han ved ikke, om anmelderen har taget fejl af faklerne eller den store grill, der befinder sig på Restaurant Lyst.

Han ser ikke med alvor på den falske brand.

- Hellere ringe for meget end for lidt, men hvis man er meget i tvivl, må man gerne gå lidt nærmere og kigge, siger Kristian Müller.

Restaurant Lyst har et bål, der både fungerer som udsmykning og en grill. Arkivfoto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce