Annonce
Udland

Brasilien bekræfter første tilfælde af coronavirus

Rahel Patrasso/Reuters
Diagnose kommer under det brasilianske karneval, hvor er stort antal udlændinge besøger landet.

Myndighederne i Brasilien bekræfter første tilfælde af coronavirus i Latinamerika.

Annonce

Landets sundhedsministerium siger, at en 61-årig mand fra São Paulo, som for nylig er vendt tilbage fra Lombardiet i det nordlige Italien, er testet positiv for virusset.

Patienten vendte hjem den 21. februar fra den hårdest ramte region i Europa, der har flere hundrede smittede personer.

Diagnosen kommer under det brasilianske karneval, hvor et stort antal udlændinge besøger landet, og hvor millioner er samlet på gaderne i storbyerne.

Sundhedsminister Luiz Henrique Mandetta siger til journalister, at regeringen allerede har truffet en række foranstaltninger for at forebygge en udbredelse af virusset i Brasilien.

Sundhedsmyndighederne har anmodet om at få udleveret en liste med navnene på alle passagerer, som var om bord på det fly, som bragte ham til Brasilien fra Italien.

En embedsmand i Sundhedsministeriet siger til Reuters, at myndighederne prøver at spore 20 personer, som er under mistanke for at være blevet smittet.

Den første brasilianske patient er ved godt helbred. Han overvåges i isolation i 14 dage på Albert Einstein Hospital i São Paulo.

Mens antallet af daglige smittetilfælde i Kina er faldende, fortsætter coronavirusset med at sprede sig i flere lande over hele verden.

Indtil videre har over 40 lande bekræftet tilfælde af virusset, der har sit epicentrum i den kinesiske storby Wuhan i Hubei-provinsen.

Ifølge de amerikanske myndigheder skal indbyggere i USA begynde at vænne sig til tanken om, at coronavirusset også når til De Forenede Stater.

- Data fra den seneste uge om spredningen i andre lande har øget vores bekymring og forventninger til, at vi får en spredning her(i USA, red.), siger Nancy Messonier, chef for CDC's afdeling for luftvejssygdomme.

Hun siger, at det er uvist, hvornår og hvor alvorligt coronavirusset vil ramme USA.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Annonce