Annonce
Middelfart

Bred konstituering på plads i Middelfart: Sådan fordeles formandsposterne

Samtlige partier har skrevet under på en konstitueringsaftale med Johannes Lundsfryd (S) som borgmester. Her fotograferet på valgaftenen. Arkivfoto: Mia Harm Madsen
Torsdag eftermiddag landede partierne en konstitueringsaftale, der sikrer Socialdemokratiet sine nuværende formandsposter trods tilbagegang.

Nordvestfyn: Det tog det nye byråd knap to døgn at blive enige om en konstitueringsaftale, som landede torsdag eftermiddag.

Alle syv partier i det nye byråd er med i aftalen, der sætter partibogstav og navne på de forskellige formandsposter.

Trods tilbagegangen på tre mandater beholder Socialdemokratiet formandsposterne i de samme fire udvalg som i indeværende periode, nemlig skoleudvalget, børn, kultur- og fritidsudvalget, klima, natur- og genbrugsudvalget (nyt navn for det nuværende miljø- og energiudvalg)  samt social- og sundhedsudvalget.

Annonce

De Konservative og Morten Weiss-Pedersen belønnes for partiets støtte til borgmesteren med formandsposten i beskæftigelsesudvalget, der for nuværende er besat af SF's Morten Thomsen. Den eneste anden borgerlige formandspost går til Regitze Tilma fra Venstre. Hun kunne tidligt onsdag fortælle avisen, at Venstre pegede på Johannes Lundsfryd (S) som borgmester, og dermed kan hun fortsætte i stolen som formand for teknisk udvalg.

Formandsposter

Borgmester samt formand for økonomiudvalget: Johannes Lundsfryd (S)

Vederlag: 971.661

Viceborgmester: Ulla Sørensen (S)

Vederlag: 58.300

2. viceborgmester: Steffen Daugaard (DF)

Vederlag: 38.866

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget: Formand: Morten Weiss-Pedersen (K), næstformand: Dansk Folkeparti

Formandsvederlag: 170.041

Skoleudvalget: Formand: Jens Backer Mogensen (S), næstformand: Venstre

Formandsvederlag: 214.446

Børn, kultur- og fritidsudvalget: Formand: Lars Vigsø (S), næstformand: Enhedslisten

Formandsvederlag: 184.907

Teknisk udvalg: Formand: Regitze Tilma (V), næstformand: Socialdemokratiet

Formandsvederlag: 184.907

Klima-, natur- og genbrugsudvalget: Formand: Jacob Nielsen (S), næstformand: Socialdemokratiet

Formandsvederlag: 170.041

Social- og Sundhedsudvalget: Formand: Kaj Johansen (S), næstformand: Socialdemokratiet

Formandsvederlag: 214.446

Det betyder også, at der ingen formandspost er til støttepartiet SF denne gang, selvom partiet ved tirsdagens valg gik fra ét til to mandater. Johannes Lundsfryd (S) forklarer den situation med, at der er tale om to helt nye medlemmer af byrådet.

- Det er i stedet aftalt med dem, at SF får plads i fire udvalg, nemlig økonomiudvalget, social- og sundhedsudvalget, skoleudvalget samt det lovbestemte børne- og ungeudvalg, der blandt andet tager sig af tvangsfjernelser og lignede sager, forklarer Johannes Lundsfryd.

Gruppeformand for SF Linda Johnsen er tilfreds med aftalen trods tabet af en formandspost.

- Man vil selvfølgelig altid gerne have mest muligt, men vi er tilfredse med den aftale, vi har skrevet under på, siger hun.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Markus står i spidsen for gruppe for transkønnede: - Jeg havde de flotteste bryster. Hvis bare de ikke sad på mig

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Populær genbrugsbutik lukker ned - genbrugsfund samles på én adresse

Erhverv For abonnenter

Erritsø-virksomhed er vækstet 100 procent om året - nu er pladsen blevet for trang

Fredericia

To nye i byrådet med noget på hjerte: Connie og Louis har klare mærkesager

FC Fredericia

På 16 kampe har FC Fredericia lavet lige mange point som på 22 kampe i sidste sæson: Her er nøglen til succesen

DGI til foreninger med coronatvivl: Hold gang i idrætten

Erhverv For abonnenter

Mens vi venter på dommen i Dan-Bunkering-sagen: Bor dødens købmænd i Middelfart?

Erhverv

Hoteller og restauranter rammes af julefrokost-aflysninger: - Det ser slemt ud i øjeblikket

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Fredericia

Godt nyt til skøjteglade fredericianere: Isen indtager igen Gasværksgrunden i december

Fredericia For abonnenter

Vild med de gratis sommerblomster på Egeskovvej? Nu kommer der også en lille sø

Fredericia

Snart er det slut med coronatest i Messe C: Nu jagtes mere centrale lokaler

Annonce