Annonce
Udland

Britisk parlamentsformand vil træde tilbage

-/Ritzau Scanpix
John Bercow vil træde tilbage inden for nogle uger. Hans udmelding kommer efter kritik fra brexit-tilhængere.

Formanden for det britiske parlaments Underhus, John Bercow, har mandag meddelt, at han agter at træde tilbage seneste inden for nogle uger.

Hans udmelding kommer efter, at brexit-tilhængere har beskyldt ham for at have misbrugt regler i parlamentet til at underminere dem.

Bercow siger, at han ikke vil genopstille, hvis parlamentet senere mandag stemmer for et snarligt parlamentsvalg. Han siger, at han under alle omstændigheder går af senest den 31. oktober.

Bercow har haft en central rolle i brexitprocessen. Han har blandt andet besluttet, hvilke ændringsforslag som skulle til afstemning under tidligere maratonsamlinger om brexit i parlamentet.

Bercow er bedst kendt som leder af debatterne i parlamentet, hvor han tit og ofte må dæmpe gemytterne med ordene "Order! Order!".

Han var oprindelig konservativ, men da han fik den ærefulde post som parlamentsformand, blev han i princippet politisk neutral. Der er dog en del konservative, som har beskyldt ham for at være imod brexit.

I det store oppositionsparti Labour har den 56-årige Bercow haft bred støtte.

Han kritiseres for at støtte en debatkultur, hvor det tillades at tale meget hårdt og drive hetz mod politiske modstandere.

Bercow har forsøgt at modernisere parlamentet ved ikke at bruge den traditionelle kåbe, som tildeles parlamentsformanden. Han har samtidig gjort det lettere at være kvindeligt parlamentsmedlem med spædbørn.

Kritikere kalder ham opblæst og arrogant - og ovenud glad for at høre sin egen stemme.

På et tidspunkt blev Bercow kritiseret for at have en mærkat på sin bil, der udtrykte modstand mod brexit. Bercow sagde, at mærkaten skyldes hans kone, som han siger "har ret til at have sin egen mening".

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce