Annonce
Udland

Britiske vælgere melder om længste køer i årevis ved valgsteder

@ea_unadorned/Reuters
Det er for tidligt at tolke på de lange vælgerkøer foran valgstederne, mener politisk professor.
Annonce

Hundredtusindvis af briter står i lange køer foran valgsteder på skoler, landsbyhaller, kirker og pubber.

Her skal de i det våde og kolde vintervejr afgive deres stemme til det britiske parlamentsvalg, der først og fremmest står mellem premierminister Boris Johnson fra Det Konservative Parti og oppositionsleder Jeremy Corbyn fra Labour.

Særligt i London og omegn oplever valgstederne det travleste valg i årevis, og ifølge eksperter kan det tyde på, at valgdeltagelsen, der har været faldende siden 1997, er på vej op igen. Det skriver Daily Mail.

Nogle vælgere fra London-bydelen Wandsworth har sagt til avisen The Sun, at de ventede 45 minutter på at stemme. På samme tidspunkt ved tidligere valg var ventetiden mindre end fem minutter.

- Jeg har boet i Balham (område i London, red.) i seks år, og jeg har aldrig set en kø som denne ved mit valgsted, skriver Twitter-brugeren Aidan ifølge The Sun.

En anden bruger på Twitter havde samme oplevelse.

- Længste kø jeg har set i de ti år, jeg har stemt. De valgansvarlige var enige med mig, skriver Delia Lloyd.

Der har været spænding om, hvorvidt de unge vælgere i højere grad ville deltage denne gang, da de generelt er mere venstreorienterede og tilhængere af EU.

Noget kunne måske tyde på det. Unge på Twitter bruger hashtagget #YouthQuake, der er et af de mest brugte lige nu.

En af dem er brugeren @ea_unadorned. Hun melder om lang kø foran sit valgsted og mange unge.

- Ingen forlader stedet, før de har stemt, skriver hun.

Ifølge Tim Bale, der er professor i politik ved Queen Mary-universitetet, er det for tidligt at tolke på de lange køer foran valgstederne.

- Det afhænger af, hvem der er i køerne. I London har man tidligere set, at en høj valgdeltagelse i nogle valgkredse vil være til Labours fordel. Men sådan er det ikke nødvendigvis denne gang, siger han til The Sun.

Det kan ifølge professoren "gå begge veje" i tilfælde af høj valgdeltagelse.

- Men når det er sagt, hvis der er en masse mennesker, der er motiverede for at stemme, og som ikke normalt stemmer, kan det være et tegn på, at man ønsker at forlade EU, som vi så det i forbindelse med brexit, siger Tim Bale.

Det er tredje gang på fem år, at Storbritannien afholder parlamentsvalg, og det bliver af britisk presse kaldt "generationens vigtigste valg", hvor brexit ubetinget har været det største emne i valgkampen.

Valglokalerne åbnede klokken 08 dansk tid og lukker klokken 23.

/ritzau/

Citeret artikel fra Daily Mail
Citeret artikel fra The Sun
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

FC Fredericia

Målhelten Holvad: Det her kunne sagtens blive min bedste sæson

Danmark For abonnenter

En ny kærlighed med svære vilkår: - Det er specielt at fri til en kvinde, når man er gift med en anden

FC Fredericia

FC Fredericia kæmpede sig til en gylden sejr over storklubben Silkeborg

Annonce