Annonce
Fredericia

Brobyggere ventede på det rigtige træ - nu er det spist op af pæleorm

Det er ikke optimalt, at det imprægnerede træ på cirkelbroen er under vand konstant. Det viser sig nu, hvor pæleorm har ædt træet op. Om beklædningen kan undværes, skal Rambøll nu undersøge. Beklædningen dækker for spunsvæggen af stål. Arkivfoto: Morten Pape
Træværket på den inderste del af cirklen skal enten pilles helt af eller erstattes med andet materiale. Pæleorm er et kendt problem, når saltvand og træ rammer sammen.
Annonce

Fredericia: Træbeklædning, som konstant er under vand, har ikke været en optimal løsning på cirkelbroen på Østerstrand. Selv om der har været anvendt trykimprægneret fyrretræ af den mest solide kvalitet, som man endda måtte vente på at få leveret, har pæleorm kunnet æde det op på relativ kort tid.

- Vi har vores rådgivere fra Rambøll til at vurdere, om vi kan pille beklædningen af. Vi skal sikre os, at vi ikke skader spunsvæggen, der ligger inde under beklædningen, før vi træffer beslutning, siger landskabsarkitekt Lars Bak, Fredericia Kommune.

Midt i ærgrelsen over, at der nu igen er problemer med cirkelbroen glæder han sig over, at den forstærkning, der er gennemført af broværket, ikke er påvirket.

- Det ser ud til at holde fint, og det er det vigtigste. Træbeklædningen er alene kosmetisk, så den bør kunne undværes, men før vi beder en entreprenør pille træet af, skal vi være helt sikre, siger Lars Bak.

Det er det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, som har været rådgiver på hele broprojektet. Det er udført af Aarsleff A/S, som gennemførte den seneste store udbedring i foråret op til badesæsonen.


- Vi har vores rådgivere fra Rambøll til at vurdere, om vi kan pille beklædningen af. Vi skal sikre os, at vi ikke skader spunsvæggen, der ligger inde under beklædningen, før vi træffer beslutning.

Landskabsarkitekt Lars Bak, natur- og miljø Fredericia Kommune


Annonce

Jern og beton

Træbeklædningen er alene slået på den inderste del af cirklen som afdækning af stål og beton.

- Hvis vi piller træbeklædningen af, så kan man også se, at der ikke er tale om en træbro, men en bro af jern og beton, påpeger Lars Bak.

- Kunne der blive tale om at anvende en anden form for beklædning end træ?

- Det kigger vi også på, for vi skal dels sikre os, at konstruktionen ikke bliver påvirket af, at vi fjerner træet, dels at ingen kan komme til skade ved, at spunsvæggen er blottet, siger Lars Bak.

Pæleormen breder sig

Pæleorm er udbredt i de danske farvande og kan gøre stor skade på moler, bundgarnspæle, skibe af træ og andet træværk i havet.

Pæleormen trives i saltvand og jo lunere vand jo bedre.

Ved den seneste invasion af pæleorm langs den tyske Østersøkyst er skaderne estimeret til 25-50 mio. Euro.

Der findes ikke oplysninger om de danske omkostninger.

Det har i forbindelse med brobyggeriet været under overvejelse at bruge hårdt-træ til projektet i stedet for fyrretræ, men det blev fravalgt.

- Vi valgte at bruge trykimprægneret træ i stedet for at bruge tropisk træ, og det er vi tilfredse med i dag, for det har vist sig, at også tropisk træ bliver angrebet af pæleorm, forklarer Lars Bak.

- I lighed med de gamle betonbroer, som der stod der før, er cirkelbroen også bygget i jernspuns og beton. Faktisk er jernspunsen tykkere, og betonlaget armeret. Det ligner en træbro, men det er ren beklædning og ikke en del af den bærende konstruktion, forklarer han.

Lars Bak venter svar fra rådgiverne snarest, så der kan træffes beslutning om, hvad entreprenøren eventuelt skal udføre.

Mens der er åbent ud til Lillebælt på den ydre del af cirkelbroen, så er den indre cirkel beklædt med træ for at skjule spunsvæg og beton. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce