Annonce
Middelfart

Broløb: 1000 startnumre solgt på kun 3 uger

Genåbningen af Den gamle Lillebæltsbro er et hit blandt motionsløbere. 5. oktober får de nemlig muligheden for at krydse Lillebælt på ny. Foto: Peter Leth-Larsen.
Genåbningen af Den gamle Lillebæltsbro fejres blandt andet med et motionsløb 5. oktober. Og løberne tager godt imod tilbuddet. Lillebælt Halvmarathon har solgt 1000 startnumre på tre uger.

Middelfart/Fredericia: Bro Genåbningsløbet er et nyt motionsløb, som vil tage deltagerne over Den Gamle Lillebæltsbro. Løbet arrangeres for officielt at genåbne broen når renoveringen er afsluttet. Broen hyldes med et stort arrangement lørdag 5. oktober med start klokken 11, hvor man kan vælge enten at løbe 10 kilometer eller gå 6,5 kilometer. Alle vil starte og slutte på Brovejen i Middelfart, imens man på Jyllandssiden laver en sløjfe rundt i Snoghøjområdet. Løbet er for alle og der er stadig over 100 dage eller en hel sommer til at komme i form til at "erobre broen" og være med til igen at forbinde de to landsdele.

Løbet afvikles i et samarbejde mellem Middelfart Kommune og Lillebælt i Løb. Lillebælt i Løb er klubben som står bag den årlige afvikling af Lillebælt Halvmarathon. Netop på grund af renoveringen var Den gamle Lillebæltsbro ikke en del af ruten ved Lillebælt Halvmarathon i år, og derfor er Bro Genåbningsløbet med til at give deltagerne oplevelsen af at krydse broen.

"Vi er super stolte over at kunne være med til officielt, at genåbne Den Gamle Lillebæltsbro efter endt renovering. Det fejrer vi med et fedt arrangement - det bliver som Lillebælt Halvmarathon bare komprimeret ned på distancerne 10 km løb og 6 km Walk", udtaler løbsleder Mads Stryhn i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce