Annonce
Fredericia

Brudekjole-kreatør har vokset sig for stor til nuværende lokaler og flytter ind på Axeltorv

Solveig Lundbæk (th.) er vokset op med brudekjoler. Hendes mor solgte for flere år siden brudekjoler i Jyllandsgade, og nu rykker Solveig Lundbæk selv showroom og systue til næsten samme sted. Foto: Ljgfoto
Solveig Lundbæk Brudekjoler flytter fra Pjedsted til midtbyen. Her kommer showroom og tilhørende systue til at have åbent efter aftale.

Fredericia: Ejendommen, der ligger på hjørnet af Jyllandsgade og Dalegade på Axeltorv, bliver også fremover fyldt af brudekjoler. Lokalerne, der senest har været base for Danstyles, overtages nemlig af Solveig Lundbæk.

Hidtil har Solveig Lundbæk solgt brudekjoler til kvinder fra hele landet fra Elboparken i Pjedsted, men de seneste måneder har mængden af bestillinger taget et spring opad. Derfor er der behov for mere plads, og det får hun og medarbejderne i de 200 kvadratmeter store lokaler.

- Corona har ikke gjort det nemmere at træffe sådan en beslutning, må vi erkende, men når vi tænker på den vækst, vi har haft, er vi virkelig glade, siger Solveig Lundbæk.

Annonce


Det er oppe i tiden, at alle gerne vil have noget personligt og unikt.

Solveig Lundbæk


Mange af hendes kunder kommer fra Aarhus, og derfor har det også været inde i overvejelserne at rykke til Jyllands største by. I sidste ende vægtede Fredericias placering centralt i landet dog højere. Det skyldes, at forretningen også laver en del kjoler til kommende brude fra byer som Odense og København.

Der er også mulighed for at leje sin brudekjole hos Solveig Lundbæk Brudekjoler. Det betyder, at den koster en del mindre, og samtidig tiltaler tiltaler det bæredygtige element også nogle, fortæller Solveig Lundbæk. Foto: PhotoByKP

- Du kan få brudekjoler mange steder, men brudene kommer her, fordi vi har en prøvekollektion, og ud fra den bygger bruden sin egen, unikke brudekjole. Det er det, der har gjort, at vi har fået travlt. Det er oppe i tiden, at alle gerne vil have noget personligt og unikt, siger Solveig Lundbæk.

Mor drev Ditzie Design

Helt ny er placeringen dog ikke for Solveig Lundbæk. Hendes mor drev for år tilbage brudekjolebutikken Ditzie Design i Jyllandsgade.

Som det også har været tilfældet i Pjedsted, får mulige kunder udelukkende mulighed for at kigge indenfor, hvis man på forhånd har lavet en aftale.

- Det bliver ikke en butik, hvor man kan stå og trykke næsen mod ruden. Når en brud kommer her, er det meget intimt og eksklusivt.

- Det er en flot bygning og en flot placering, så det bliver super godt, siger hun.

Solveig Lundbæk Brudekjoler består udover Solveig Lundbæk selv af en elev samt yderligere to medarbejdere, som hun får hjælp fra, når det er behov for det.

Solveig Lundbæk forventer, at lokalerne skal sættes i stand frem til nytår, og derefter kan showroom og systue flyttes fra Pjedsted til Axeltorv.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Autocampere overnatter på Østerstrands p-plads: Må man det, spørger læser

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Mohamed og Rim kom til Danmark for seks år siden - nu har de åbnet skrædderi i gågaden

Fredericia For abonnenter

Ugens udvalgte: Ferien er over os - lidt endnu

Fredericia

Asfaltarbejde på Strandvejen og Vestre Ringvej de kommende uger: Vejene skal fræses og have ny belægning

Alarm 112

Designlampe og kontantbeløb stjålet: Politiet advarer om flere indbrud i ferien og beder folk kigge over naboens hæk

Fredericia For abonnenter

Vaccination af børn i fuld gang: 12-15 årige i Fredericia mødte frem til pop up stik mod corona

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Kristendemokraterne vil have mere biodiversitet ved solceller

Fredericia

Omdiskuteret butik lukket: Den er solgt, siger ejer

Indland

Brostrøm: Overvejelse af tredje stik kan blive nødvendigt

FC Fredericia

FC Fredericia kom torsdag tættere på en komplet trup - men der mangler stadig spillere

Erhverv For abonnenter

Kig med indenfor i Oldenborghus: Spritnye ungdomsboliger står snart klar og der er mange ledige

Fredericia

Bred interesse for smalle veje: Prinsessegade er noget rod

Annonce