Annonce
Til sagen

Bryggeriforeningen: - Bedre at unge drikker øl end hård alkohol

- Det, vi taler om, er jo, om en 17-årig 2. g'er skal have mulighed for at købe nogle øl, hvis han eller hun skal til fest på gymnasiet, siger Niels Hald, direktør for Bryggeriforeningen. Han mener ikke, det er nødvendigt at forbyde salg af øl til 16- og 17-årige.
Alkohol er ikke for børn, erkender bryggerierne i Danmark. Men er de med på spiritusbranchens ønske om et totalforbud mod salg af alkohol til unge under 18? Vi spørger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald

Spiritusbranchens interesseorganisation, VSOD, mener, at det skal forbydes alle under 18 år at købe alkohol i Danmark. Er bryggerierne med på den, Niels Hald?

- Vores udgangspunkt er, at børn under 16 år ikke skal drikke alkohol. hverken hård spiritus eller øl. Desværre må vi konstatere, at der stadig er meget store problemer med at håndhæve aldersgrænsen på de 16 år. Vi synes, at det er mere relevant at sørge for, at grænsen på de 16 år bliver håndhævet, inden man hæver den til 18 år.

Hvorfor det?

- Hvad får man ud af at hæve grænsen til 18, hvis man ikke engang kan håndhæve den for 16-årige? Lad os få det til at fungere først, og så kan vi begynde at diskutere, om vi skal sætte den højere op.

Det er ikke usædvanligt i andre lande, at man skal være over 18 år, før man må købe øl. Nogle steder skal man endda være over 20.

- Hvilke lande tænker du på? Det er i hvert fald ikke Tyskland.

Det er de fleste europæiske lande. Blandt andet de andre skandinaviske lande.

- Ja men de er jo meget kendte for at have en meget restriktiv alkoholpolitik. Sverige og Norge har jo slet ikke alkohol i butikkerne. De har monopoler og systembolag. Jeg tror endda man skal være 21 for at købe alkohol i Sverige (ifølge Systembolaget i Sverige er grænsen for at handle der 20 år, red.).

Men hvorfor er det dårligt at have en restriktiv alkoholpolitik over for unge under 18 år, som nogle vil kalde børn?

- Det er bestemt ikke dårligt at have en restriktiv alkoholpolitik. Det handler om, hvilke instrumenter der er effektive i det moderne samfund. I de gamle industrisamfund for 100 år siden især i Norge og Sverige, hvor man nærmest brugte alkohol til aflønning, skulle der meget skrappe regler til for at sælge alkohol. Blandt andet statsmonopoler. Vi tror jo på, at der skal andre metoder til. Vi lægger vægt på at medvirke til, at unge har et moderat alkoholforbrug, og at vi beskytter børn og unge. Men vi mener, det skal ske gennem mange initiativer, og derfor har vi gennem alkolpartnerskabet sammen med detailhandelen og restaurationsbranchen gennemført en lang række aktiviteter for at sikre, der ikke sælges alkohol til unge under 16 år.

Men fagkundskaben mener ikke, det er godt for en ung hjerne under 18 år at få alkohol, fordi den ikke er færdigudviklet. Også selv om det er alkohol med en lavere procent. En guldøl eller en pilsner er heller ikke god.

- Vi skal selvfølgelig ikke argumentere mod fagkundskaben. Men det, vi taler om, er jo, at unge skal have gode og moderate alkoholvaner. Det, vi taler om, er jo, om en 17-årig 2. g'er skal have mulighed for at købe nogle øl, hvis han eller hun skal til fest på gymnasiet. Det kan godt være, man skal opgive det, men vi tillader os bare at sige: Skulle vi ikke få 16-års grænsen til at fungere, inden vi hæver den til 18 år, hvor det alt andet lige blive endnu sværere at håndhæve reglerne? Og så synes vi trods alt, det er bedre, at de drikker øl med et relativt lavt alkoholindhold frem for hård alkohol.

Hvorfor er det egentlig lettere først at få det til at fungere med de nuværende regler, inden man sætter grænsen op?

- Vi kan jo konstatere, at det er meget svært at håndhæve 16-års grænsen. Vi må også se på, hvordan den virkelige verden ser ud. Her skal 16- og 17-årige til fest, og så ved vi, at de går efter alkohol. I den situation synes vi, det er bedre, at de drikker øl med et relativt lavt alkoholniveau frem for hård spiritus. Lad os alle gøre en kæmpe indsats for, at der er lukket helt af for alkohol til alle under 16 år, og når det er er lykkedes, så lad os diskutere næste skridt. I den forbindelse kunne man overveje at sænke alkoholprocenten for de 16- og 17-årige fra de nuværende 16,5 procent til fem procent for eksempel.

Du er ikke bange for, at I bryggerier kommer til at sidde med den rolle, tobaksindustrien længe holdt på, at det ikke var farligt at ryge?

- Der er altså en kæmpestor forskel på alkohol og tobak. Tobak er sundhedskadeligt og vanedannende. Alkohol kan i bedste fald faktisk have positive helbredseffekter, hvis man holder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Men det gælder vel ikke unge på 16?

- Nej det er naturligvis usundt for børn at drikke spiritus. Det var også derfor, jeg sagde indledningsvist, at vores klare holdning er, at børn under 16 under ingen omstændigheder skal drikke alkohol. Jeg skal ikke argumentere for, at det er sundt, men du må altså ikke sammenligne tobak og øl.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Kommunen blev afkrævet svar på mange spørgsmål

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce