Annonce
Middelfart

Budget: Sosu-ansatte i høj kurs de kommende år

Billedet er fra forligsaftenen for en uge siden. Bagest fra venstre er det Steffen Daugaard (DF), Kaj Johansen (S), Steen Dahlstrøm (S) og John Kruuse (S). Forrest fra venstre sidder Mikkel Dragmose-Hansen (SF), Karin Riishede (V), Johannes Lundsfryd (S), Regitze Tilma (V) og Anni Tyrrestrup (S). Flokken udgjorde - sammen med Morten Weiss-Pedersen (K) - forhandlingsudvalget. Foto: Middelfart Kommune
Der skal investeres i at få flere til at tage job på sosu-området, for der bliver flere ældre og færre uddannede til at tage sig af dem. Det var der bred fokus på, da årets kommunale budget var til 1. behandling - en uge efter årets budgetforlig kom i hus.
Annonce

Nordvestfyn: Når man for en gangs skyld har penge at dele ud, så skal der tænkes langsigtet. Det var budskabet fra forligspartierne, da årets kommunale budget mandag aften blev 1. behandlet af Middelfart Byråd - seks dage efter, at årets budgetforlig blev indgået mellem alle byrådets partier på nær Enhedslisten.

Og den røde tråd i flere af partiernes skåltaler handlede om behovet for at få flere til at tage en uddannelse som enten social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

For holder man hånden for panden og kigger ud i horisonten ved Lillebælt, så venter der, hvad man populært vil kalde "en brændende platform" i en ikke så fjern fremtid.

Nemlig flere ældre og færre uddannede til at passe på dem.

- Tryghed for de ældre, sagde borgmester Johannes Lundsfryd (S).

- Flere hænder til de ældre (og til børnene), sagde Regitze Tilma (V).

Og det blev gentaget af såvel Steffen Daugaard (DF), Mikkel Dragmose-Hansen (SF) og sågar Morten Weiss-Pedersen (da han som vanligt havde nævnt sin skuffelse over ikke at få en skattesænkning).

- Sosu-området er problematisk. Det bliver en udfordring af de helt store de kommende år, sagde han.

Der er i budgettet sat penge af til flere initiativer, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde i ældreplejen, hvor forventningen er, at hele 60 ekstra årsværk skal findes inden for de næste fire år.

Konkret vil Middelfart Kommune installere luftrensere på plejehjemmene, så der skabes et røgfrit arbejdsmiljø. De fysiske arbejdspladser i hjemmeplejen skal nyindrettes, og der vil også blive købt elcykler. Altsammen for at stå godt i kampen om de ansatte, som der altså lige nu ser ud til at blive færre af - men behov for.

Annonce

Alternativt forslag

Enhedslisten, der som det eneste parti står uden for årets budget, vil til 2. behandlingen fremlægge et alternativt budgetforslag, hvor der sættes endnu flere penge af til velfærd.

- Og I har jo lov til at blive klogere til den tid og stemme på vores forslag. Selv om jeg tvivler på, at det vil ske i det her byråd, sagde Paw Nielsen, der er partiets folkevalgte.

Forligspartierne har valgt at sætte 25 millioner kroner ind på kontoen for at forbedre kommunens likviditet og som en slags værn mod effekterne af den fortsatte corona-krise.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Langt flere end ventet er blevet podet: Flere tusinde lagde vejen forbi midlertidigt testcenter

Danmark

Lyt med: For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Fredericia

FHK skal stække KIF's overtal: Det er ikke charmerende, men det er effektivt

Fredericia

Gode råd til ældre og udsatte: Sådan undgår man ensomhed i en corona-tid

Annonce