Annonce
Kultur

Burlesque: Proppet premiere på lummert og lystigt show

Et orgie i fantastiske kostumer, pikante undertoner, erotiske overtoner, musik og dans. Premiere torsdag aften på anden omgang burlesque skabt af Teater Malstrøm i Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen

Ny omgang burlesque i Det Bruunske Pakhus. Teater Malstrøm blander igen erotik, sang, skuespil og ikke mindst humor. Ikke et brilleglas var klart.

Fredericia: En kvinde filmede med mobilen, og på indersiden af coveret sås søde billeder af ungerne. Men scenen i Det Bruunske Pakhus var fyldt med voksne.

Halvt afklædte, udfordrende og erotiske. I gang med premieren på Teater Malstrøms lumre og lystige "Burlesque - Inspired by Alice ind Wonderland".

Mor var i byen torsdag aften og nød sammen med 100 andre gæster Teater Malstrøms nye show.

Det var mere eventyr end Alice.

Udsolgt til premiere

Der var udsolgt og over 100 tilskuere til premieren torsdag aften på Teater Malstrøms "Burlesque - Inspired by Alice in Wonderland". Fredag og lørdag er der kun få billetter i Det Bruunske Pakhus, og i næste uge er der også booket pænt op. Det oplyser teaterleder, Martin Bach Sørensen.Burlesque spiller torsdage, fredage og lørdage til og med 13. april.

Se mere på www.malstrøm.com.

"Burlesque - Inspired by Alice in Wonderland", hedder det semiprofessionelle Teater Malstrøms nye vovede og særdeles morsomme show i Det Bruunske Pakhus. Foto: Peter Leth-Larsen

Frit fortolket

For nok er Lewis Carrolls børnebogsklassiker fra 1865 et forlæg, men instruktør Michael Hansen og Fredericias semiprofessionelle teater har skabt en fri fortolkning af den lille Alices rejse med den talende kanin ned i hullet til et mystisk sted.

Et sted, hvor pigerne er frække og lystige og drengene spændstige og kåde, som det lød i højttalerne, inden to timer med dans, gejl, gøgl og mimen til alle mulige nyere og ældre poptoner.

Store og små bryster, gyngende baller og dirrende rumpetter. Kropsidealet udfordres heldigvis i burlesque, og lattermusklerne arbejder også aftenen igennem. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Utrolige kostumer

Kostumerne var som i første udgave af Malstrøms burlesque sidste år designet og syet i noget, der kun kan beskrives som en kreativ rus. Du milde.

Strutskørter og tyl, lædertrusser og kæder. Flæser og en korsage rimpet sammen af Teknisk Leksikon III og andre gamle bogrygge. Kaninfortænder og plystøfler i fodboldmaskotstørrelse. En skortstenshøj hat og galocher. Skuespillerne var udklædt som landsoldater, østblokofficerer, tvangsindlagte og en Rambo i oversize. En svensk tjej med midsommerkjole og blomster i håret. En pige med hundekrave, og damer iført et stykke med bart, hvor kun de små dutter på brystvorterne værnede om den sidste rest dyd. De faldt i øvrigt af et par gange. Vist ved en fejl.

Men de medvirkende smed generelt tøjet uden at kaste al spænding over bord.

Annonce

Et unævneligt navn

Burlesque i Fredericia er også denne gang pikant og rislende, men lige så meget et satirisk hestebid, som publikum gloede på, grinede af og gibbedes ved.

De fleste gik formentlig hjem med røde kinder, duggede briller og et smil på læben.

I andet akt skruede holdet op for festen med værtshusstemning, en cru mere dansemusik og et unævneligt navn på scenens knejpekulisse.

Annonce

Hov, det' jo byrådssalen

Imidlertid ligger det i genren, at herrerne og damerne ikke er fastlåste i et bestemt kropsideal, og det er nok meget sundt for både unge og ældre af begge køn at se.

Man kan glæde sig over både dirrende rumpetter og gyngende balder, mænd som kvinder og omvendt. Det er Ugens Grin, ikke Ugens Rapport.

Og så introducerede rekvisitøren på to fladskærme på scenens bagvæg en ganske ny anvendelse af den agtværdige byrådssal i Fredericia.

Annonce

Dét betyder burlesque

Burlesque betegner i dag en lidt grovkornet, satirisk, humoristisk, pikant og erotisk komedie.

En genre inden for revy og varieté med dragshow, singback, komik og dans. Ordet betyder egentlig op og ned. Normer vendes på hovedet. Burlesque som show så man fra 1860'erne, men genren slog rigtigt igennem på scener i storbyer som Berlin og Paris i 1900-tallet med navne som Josephine Baker med bare bryster og bananskørt og Marlene Dietrich.

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Den nye Lucullus rykker nærmere på sin åbningsdag: Ansættelserne er i gang

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Efter Bjerregaard-sag: Forstå, hvorfor et nederlag i Fredericia vil gøre særligt ondt på Socialdemokratiet

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia kom hjem fra Esbjerg med mere end tre point: Nu kan det ikke gå galt

Fredericia

Husker du målhundene Jonas og Soffi? Ib fra Snoghøj underholdt til byfester og på landets fodboldstadioner

Alarm 112

Lys i voldgraven udløste stor-alarm - dykkere gennemsøgte koldt vand men fandt kun lygte

FC Fredericia

Træner Michael Hansen savnede mod og beslutsomhed: Det kom, og så tog FC Fredericia tre point med hjem fra Esbjerg

Kultur For abonnenter

Lydmord: Musikalsk grænseoverskridende koncert

Kultur For abonnenter

Syv liv i syv byer: Ulla Terkelsen har altid haft et intenst arbejdsliv - og et muntert privatliv

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Fredericia

Reaktioner efter meningsmåling: Træls start for vagthund, borgmester har misundelige kolleger, og K jagter tredobling

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia

FC Fredericia For abonnenter

Det var solidt mere end prangende: En enkelt FC Fredericia-spiller stak dog ud

Annonce