Annonce
Erhverv

Butikker er under pres: Erhvervsdirektøren frygter flere bukker under og håber på regional åbning

Fredericias detailhandel er presset, men ikke mere end i landets andre handelsbyer, siger erhvervsdirektør i Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
De af Fredericias butikker, der har været lukket siden 25. december, er under hårdt pres. Det samme gælder restauranter og cafeer. Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer, Business Fredericia, ser gerne en regional åbning.

Fredericia: Flere af detailbutikkerne i Fredericia er under pres efter syv ugers nedlukning. Og erhvervsdirektør hos Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer, er bekymret for, hvad den lange nedlukning får af konsekvenser.

- Detailhandlen er uden tvivl hårdt presset. Selvom de fleste solgte godt op til jul, så har de det svært. Og det har restauranterne og cafeerne også, siger Kristian Bendix Drejer og tilføjer:

- Med flere måneder uden indtjening og udskudt moms vil vi se konkurser, når regningerne skal betales. Jo længere nedlukningen varer, jo flere lukninger vil vi se.

Erhvervsdirektøren understreger dog, at Fredericia hverken er værre eller bedre stillet end andre danske handelsbyer.

Annonce

Kunstigt antal konkurser

I Fredericia har nogle butiks- og restaurationsejere valgt at lukke helt ned, mens andre finder alternative måder at sælge deres varer. Butikker, der normalt ikke har onlinesalg, skal dog holde sig for øje, at de vil blive trukket i hjælpepakkerne, hvis de begynder med onlinesalg.

- Hjælpepakkerne har selvfølgelig holdt liv i mange butikker, men vi vil uundgåeligt se konkurser, for vi har set et kunstigt lavt antal i 2020, siger Kristian Bendix Drejer.

Udover den udskudte momsregning, der skal betales, så risikerer flere detailbutikker at stå med en masse vintervarer, som de ikke kan sælge.

Kristian Bendix Drejer håber derfor på snarlig åbning - om ikke nationalt så regionalt.

- Jeg tror, man er nødt til at se på regionale åbninger, hvor vi selvfølgelig skal passe på, at folk ikke bare krydser kommunegrænserne. Men det kan vi finde en løsning på, siger erhvervsdirektøren.

Annonce
Trafik og politi

E45 bliver spærret ved Vejle

Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: Indskifter var bedste mand for FC Fredericia

Annonce