Annonce
Fredericia

Butiksejer er glad for igen at slå dørene op: - Ingen tvivl om, at vi brænder for at hjælpe kunderne

Selvom gågaderne var til at komme rundt i, var der betydeligt flere, end der plejer, da flere nedlukkede butikker atter kunne slå dørene op. De liberale erhverv såsom frisører og tatovører skal dog fortsat holde lukket, ligesom spisesteder fortsat må nøjes med at tilbyde takeaway. Foto: Søren Gylling
Hos Fredericia Isenkram kunne Daniel Huusmann atter slå dørene op for sin butik. Nedlukningen har været medvirkende til, at der i højere grad tænkes i flere muligheder hos isenkræmmeren.

Fredericia: Foråret er årstiden, hvor naturen for alvor bliver grøn igen.

1. marts var det dog ikke naturen, men derimod handelslivet, der blomstrede op efter at store dele af detailhandlen har ligget i vinterdvale.

En af de butikker, der igen kunne slå dørene op for den fysiske handel, var Fredericia Isenkram i Midtpunktet, hvor indehaver Daniel Huusmann var kommet godt i gang fra morgenstunden, da avisen besøgte butikken.

Under nedlukningen har butikken holdt sin netbutik åben, ligesom kunder også har kunnet handle fra distancen og hentet varer i døråbningen. Det er dog ikke den forretningsmodel, Daniel Huusmann foretrækker.

- Der er en kæmpe forskel på at pakke onlineordrer på lageret og det at hjælpe kunderne i butikken. Der er ingen tvivl om, at vi brænder for at hjælpe kunderne med produkterne, og det får man ikke formidlet på samme måde på webshoppen, sagde han.

Daniel Huusmann tror dog ikke, at genåbningen er ensbetydende med, at nethandlen stopper.

- Når jeg ser, hvor mange mennesker, der har hentet varer i butikken, så tror jeg, at det er kommet for at blive, så jeg ser et sammenspil mellem fysiske butik og webshop, sagde Daniel Huusmann.

Noget går vel tabt, hvis ikke der skabes et rigt liv i butikken?

- Ja, den nemmeste handel, og det, vi er gearet til, er den fysiske forretning, så vores hovedfokus er stadig der. Det andet (netbutikken, red.) er et andet ben at stå på, sagde isenkræmmeren, der forventede en rolig åbningsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Stilhed før storm: Restauratører forventer større rykind i weekenden

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce