Annonce
Sport

Byens svømmeklubber slår pjalterne sammen

Et tættere samarbejde mellem Fredericias to svømmeklubber skal give bedre villår for medlemmerne og de frivillige. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
DeltaSwim Fredericia og Erritsø Svømmeklub går ind i et tættere samarbejde. De to klubber arbejder allerede sammen, men nu bliver det til mere.
Annonce

Fredericia: Fredericias to svømmeklubber bliver - praktisk taget - til én.

DeltaSwim i Fredericia og Erritsø Svømmeklub går ind i et tæt samarbejde for at opretholde kvaliteten. Det fremgår af et nyhedsbrev, som klubberne har sendt ud til medlemmerne. Nyhedsbrevet er sendt ud på vegne af de to klubbers bestyrelser.

- Det skal ingen hemmelighed være, at driften af to svømmeklubber med frivillige ikke bliver nemmere med årene. Opgaverne er langt hen ad vejen ens for begge klubber, så der er gode driftsfordele ved at øge samarbejdet, lyder det i nyhedsbrevet.

Klubberne arbejder i forvejen sammen i konkurrenceafdelingerne, men nu bliver der altså lagt op til et intensiveret samarbejde. Det er dog ikke noget, som medlemmerne umiddelbart kommer til at mærke.

- Vores svømmeskole kommer til at fungere på vanlig vis på begge lokationer og i alle bassiner. Altså helt som de har gjort hidtil. Det øgede samarbejde vil gøre, at vores undervisere på sigt kan holde fælles opstart, fælles kurser og uddannelsesprogram samt fælles trænermøder, står der i nyhedsbrevet.

Desuden vil samarbejdet mellem konkurrenceafdelingerne blive yderligere intensiveret.

- På sigt håber vi at kunne skabe et bredere tilbud til alle jer. Både børn, unge og voksne, som elsker at svømme og nyde det, vand og svømning helt særligt kan, står der.

Tidligere på ugen stoppede DeltaSwims cheftræner Kirsten Detlef efter to succesfulde år i klubben. Hun skal til Horsens Svømmeklub.

Jagten på en ny cheftræner er i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Nyopfundet stævne fandt fodfæste i Fredericia: Lokale triatleter kæmpede mod sig selv og varmen

Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Annonce