Annonce
Kolding

Byggeriet fortsætter derudaf: Sådan skal nyt område med 119 boliger ved Fynsvej se ud

Sådan her forestiller Birch Ejendomme sig, at punkthusene kommer til at se ud. Illustration: Fra lokalplanen
Silkeborgfirmaet og Kolding Kommune klar med lokalplanen for nyt boligområde på den gamle Opel-grund ved Fynsvej. - Vi tror, det bliver dejligt, siger udvalgsformand.

Kolding: Endnu et stort boligprojekt nærmer sig byggestart i Kolding by, og nu sender Kolding Kommune snart lokalplanen for byggeriet i offentlig høring, så alle kan komme med bemærkninger, forslag, ros eller kritik, inden planen skal godkendes endeligt i byrådet.

Denne gang er det det gamle 13.400 kvadratmeter store nedslidte erhvervsområde ved Fynsvej - den såkaldte Opel-grund - der skal have nyt liv, og det er Silkeborg-selskabet Birch Ejendomme, som står bag projektet. Birch Ejendomme har for nylig opført 75 boliger på Hviidsmindegrunden i krydset ved Fynsvej og Bramdrupskovvej, og de er blandt andet undervejs med yderligere et halvt hundrede ved Stadionvej.

På Opel-grunden er det Birch Ejendommes plan, at der skal opføres 119 boliger med mulighed for let erhverv i stueetagen i en vinkelbygning langs Fynsvej, hvor der må bygges i op til fem etagers højde. Højden inde bagved i den nordlige del af området skal holdes nede i tre og fire etager.

Annonce

Flere kig

Bebyggelsen kommer til at bestå af punkthuse, som skal ligge forskudt i forhold til hinanden - og også på hvert enkelt hus bliver etagerne bygget forskudt, så byggeriet ikke fremstår bastant.

Punkthusenes placering sikrer desuden flere kig gennem bebyggelsen, så noget af den eksisterende udsigt for eksempel mod nord til Kolding Bypark bevares - og samtidig er det ideen at trække landskabet fra byparken ind i den nye bebyggelse.

De kommende beboere får cirka 3000 kvadratmeter at boltre sig på udendørs - både til ophold, leg og andre rekreative aktiviteter, og dertil får de fælles tagterrasser på 175 kvadratmeter som en ekstra bonus.

Til børnene kommer der naturlegeområder og områder med mere "vild natur” i mindre biodiversitets-cirkler, som ligger spredt mellem bygningerne, og en større legeplads bliver anlagt i områdets vestlige del.

Annonce

Dejligt

Politikerne i plan-, bolig- og - miljøudvalget har netop i fuld enighed godkendt, at lokalplanforslaget nu ryger i offentlig høring.

- Forslaget er blevet bearbejdet flere gange, og nu synes vi, at vi har fået brudt bebyggelsen op, så den kan leve op til den fine Koldinghave og de huse, der er naboer til bebyggelsen. Der er også tænkt på gode tilkørselsforhold. Vi tror, det bliver et rigtig dejligt boligområde, siger udvalgsformand Birgitte Kragh (V).

Det er det her område, der nu skal forvandles til et område med 119 boliger. Ovenfor ses Koldinghave-bebyggelsen. Illustration: Fra lokalplanen
Sådan skal området disponeres. Kun vinkelhuset ud mod Fynsvej bliver fem etager højt. Punkthusene inde i området bliver højst tre eller fire etager. Illustration: Fra lokalplanen.

Risiko

  • Området ved Fynsvej ligger inden for planlægningsafstand på 500 meter til risikovirksomhed på havnen. Risikovirksomheden vedrører oplag af gødning.
  • Kolding kommune har på baggrund af en risikovurdering vurderet, at den samfundsmæssige risiko er acceptabel, og risikomyndighederne har tilsluttet sig denne vurdering.
Annonce
Fredericia For abonnenter

Hjemme i Pjedsted overgik debutant alle andre - også borgmesteren: Ny Venstre-profil er født ind i politik

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbner til marts: Nyt supermarked skal ansætte over 50 nye medarbejdere

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Alarm 112

Igen ballade ved natklub: Kvinde rev politibetjent i håret, og det får konsekvenser

Erhverv For abonnenter

Iværksætter håber på gennembrud i energieventyr efter 15 år: - En deadline er for mig det samme som at give op

Omikron-variant nærmer sig 200 tilfælde i Danmark

Kolding

Efter stor kommunal brøler: Nu har husejere i Seest fået mere frihed til byggeri og holde husdyr

Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

Annonce