Annonce
Læserbrev

Bynavnshistorie: Opkomlingen København

Se det er en ganske anden historie, end København kan opvise. Gives historie og navnets oprindelse går helt tilbage til hedenskabets dage.
Annonce

Læserbrev: Indtil 1100-tallet lå, hvor København nu ligger, kun et lille fiskerleje.

I 1100-tallet grundlagde så krigerbiskoppen Absalon byen Havn, der var begyndelsen til nutidens København.

Dette skete på grund af sildefiskeriet i Øresund. Man eksporterede saltede sild til resten af det katolske Europa, hvor man ikke måtte spise kød i fastetiden - fra askeonsdag til påske.

Europa adlød disse fasteregler så konsekvent som muslimerne i dag ramadan. Men man måtte spise fisk, og sildefiskeriet i Øresund var formidabelt.

København er således grundlagt af rent rationelle, økonomiske hensyn.

Anderledes med min hjemby Give på den jyske højslette. Denne lille bys historie fortaber sig på en ganske anden måde i danmarkshistoriens tåger.

Byen Give er opkaldt efter jættekvinden Gyffve (deraf navnet Give), der residerede i landsbyen Hedegård (Give-boere vil vide, hvor det er).

Da jættekvinden Gyffve så, man i 1200-tallet var ved at bygge Give Kirke, og hun erkendte slutningen på asatroen, tog hun en kampesten og slyngede den mod kirken. Hun skød imidlertid forbi, og stenen landede i Givskud (deraf navnet).

Se det er en ganske anden historie, end København kan opvise. Gives historie og navnets oprindelse går helt tilbage til hedenskabets dage.

Det er ikke et rent kommerciel historie, som den landets hovedstad kan opvise. Alene byens navn bringer til os "på brede vinger/ en sagatone fra hedenold", som der står i et velkendt digt.

Hvad Give-egnen angår, har man også der fundet både Donneruplund-ploven fra jernalderen og i Pilkmose måske det ældste hjul i Nordeuropa.

Jeg løb som dreng på skøjter på begge de moser, hvor man har fundet disse kostbare danefæ.

I sammenligning har København ikke en historie, der kan sammenlignes med egnen omkring denne lille by.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Endnu et villa-indbrud

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce