Annonce
Vejle

Byråd afviser: Vi sender ikke ny motorvej vest om Billund

I forbindelse med kommuneplandebatten arrangerede Vejle Kommune blandt andet bustur til en række brændpunkter i Vejle. Her er bussen omkring Vejle Havn, hvor havnedirektør, Knud Vang Nielsen fortalte om fremtidsplanerne. Arkivfoto: Martin RavnFoto:Martin Ravn

Afsluttende debat om kommuneplan kom blandt andet til at handle om linjeføring for midtjysk motorvej.

Vejle: Et flertal i Vejle Byråd afviste onsdag eftermiddag at sende en fremtidig midtjysk motorvej vest om Billund.

I forbindelse med den afsluttende debat om kommunens fremtidsplan for 2017 til 2029 havde Socialdemokratiet, SF og konservative stillet forslag om, at byrådet i forbindelse med kommuneplanen tilkendegiver, at en eventuel ny motorvej skal følge en linjeføring vest om Billund.

Byrådet har på et tidligere tidspunkt svaret stat og Vejdirektorat, at man afventer den VVM-undersøgelse, der er sat i gang for at kortlægge konsekvenserne for natur og miljø. Og den holding har et flertal i byrådet fortsat:

- Jeg kan have meget sympati for tanken om at sende motorvejen vest om Billund. Men jeg fastholder, at vi skal vente på VVM-rapporten, lød det blandt andet fra Christa Laursen fra Borgernes Parti.

SFs boligforslag

Et enkelt ændrings-forslag fra SF var meget tæt på at samle flertal i Vejle Byråd. Da stemmerne blev talt op stod det 15:15 og så træder den regel i kraft, der betyder, at der skal være flertal for at et forslag kan vedtages. Forslaget havde følgende ordlyd:"Vejle Kommune skal i den kommende planlægning af nye boliger vil arbejde for en billiggørelse af bl.a. lejeboliger, herunder ungdomsboliger samt sikre, at der ligeledes etableres boligformer for bl.a. hjemløse og udsatte grupper. Udviklingen tyder på, at der desværre bliver flere og flere borgere som har behov for særlige boligformer."

Sværm af ændringsforslag

Socialdemokratiets gruppeformand, Søren Peschardt, mente, at Vejdirektoratet netop havde bedt om en tilkendegivelse fra Vejle Byråd. Derfor var det relevant at komme med en stillingtagen på nuværende tidspunkt:

- Vi vil gerne beskytte naturen - og derfor bør motorvejen gå vest om Billund, konstaterede han på forslagsstillernes vegne.

Enhedslistens Lasse Bak Egelund var klar til at gå skridtet videre og sige helt nej til motorvejen - men den holdning stod han alene med. Heller ikke forslaget om linjeføringen vest om Billund kunne samle flertal. Det var kun de tre partier, der stod bag forslaget, der stemte for.

I det hele taget var der ikke flertal for den sværm af ændringsforslag, der var stillet til Kommuneplan 2017 til 2029. SF havde fremsat ikke færre end 18 af slagsen - og selvom der var sympati for en række af ændringerne, var det ikke nok til at samle flertal.

Tættest på var et forslag om at gøre det tydeligt i kommuneplanen, at Vejle Kommune i de kommende år vil arbejde målrettet på at sikre billigere boliger. Her var der opbakning fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Borgernes Parti. Men 15 stemmer for og 15 imod betød, at forslaget faldt.

10.000 nye boliger

Kommuneplanen dækker perioden fra 2017 og 12 år frem. Planen skal revideres igen i næste byrådsperiode, hvor man så udarbejder planen fra 2121 til 2033.Fremtidsplanen rummer en række konkrete målsætninger -blandt andet at der skal opføres 10.000 nye boliger i perioden, hvor man forventer, at Vejle Kommunes indbyggertal vokser fra de nuværende 113.000 til cirka 127.000.

Der er også mindre målbare målsætninger -blandt andet, at Vejle Kommune skal være landets mest attraktive kommune for cykelturister.

Selvom planen rækker 12 år frem i tiden, går arbejdet med en ny kommuneplan i gang, så snart det nye byråd træder til 1. januar.

Annonce

For detaljeret til Venstre

En række af SFs forslag, der blandt andet tog udgangspunkt i borgernes indsigelser og kommentarer i høringsperioden var meget detaljerede - eksempelvis en sti fra Brejning Havn til Hvidbjerg og en tunnel, der forbinder stierne ved Kongens Kær med stierne i Rosborgområdet.

- Der er lidt for meget sognerådspolitik i en række af forslagene til, at de passer ind i en overordnet planlægning som kommuneplanen, lød det var Venstres gruppeformand Christoffer Melson.

Med det udgangspunkt stemte Venstre-gruppen nej til samtlige ændringsforslag, mens Socialdemokratiet på den modsatte side af hesteskoen satte gruppens otte mandater bag en lang række af ændringsforslagene - blandt andet et forslag om at reservere jord til en bredere tunnel under jernbanen ved Toftekær i Børkop, end teknisk udvalg har lagt op til.

I sidste ende støttede Socialdemokratiet dog kommuneplanen, som den var fremlagt sammen med alle partier minus SF og Enhedslisten.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia: Hus i Østerby solgt for 5,7 millioner kroner

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Axeltorv-butikker ærgrer sig over stenørken: Nystartet netcafé overvejer at flytte

Fredericia For abonnenter

Beløb til sponsorater eksploderede på kort tid: Havneselskabs udgifter steg fra 300.000 kr. til tre mio. kr.

Livsstil

Her er ikke plads til ukvemsord og truende adfærd: 3000 mødes til stor gaming-event

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Sydjylland

Vi gør status - få overblikket her: Sådan ramte covid-19 Syddanmark

Alarm 112 For abonnenter

Ordrerne blev 'helt abnorme': Sådan gik det til, da Sygehus Lillebælt opdagede million-bedrageri

KLUMME

Charlie stiller skarpt på vores mobil-mani: I telefonboksen var der kontant afregning - tre minutter, så var der ikke mere for den 25-øre

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Kendt cykelbutik flytter adresse: Får bedre plads og måske nye kollegaer

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Fredericia

Nu kan du let kæmpe for den lokale biodiversitet: Få en gratis pose med Fredericia-frø

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia vandt på Amager og hænger på i toppen: Derfor lykkedes det efter tre nederlag på stribe

Fredericia

Ina og Louise sælger genbrugt kvalitetstøj: De vil inspirere folk til at tænke bæredygtighed ind i hverdagen

Annonce