Annonce
Fredericia

Byrådsmedlem kritisk over omgjorte ankesager på børnehandicap-området: Kan ikke trække på skuldrene

Med coronasikker afstand gik mikrofon rundt mellem politikerne på mandagens byrådsmøde i ADP Lounge i idrætscentret. Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige var ikke tilfreds med ankestatistikken. Foto: Klaus Madsen
Byrådet blev mandag orienteret om årets statistik fra Ankestyrelsen. Ti ud af 11 børnehandicapsager fra Fredericia Kommune blev omgjort, og Nye Borgerliges Karsten Byrgesen ville ikke godkende sagen.
Annonce

Fredericia: Nye Borgerliges Karsten Byrgesen satte hælene i, da byrådet mandag havde 2019-statistikken fra Ankestyrelsen på dagsordenen.

Her ender sager, hvor borgere er uenige i kommunernes afgørelser på social- eller  handicapområdet. Nye Borgerliges byrådsmedlem hæftede sig ved, at 44 procent af sagerne på socialområdet blev omgjort. Og at tallet for børnehandicap-området var 91 procent.

- Sagen har været gennem fem instanser, som har taget den til efterretning. Jeg sidder ikke i nogle af udvalgene, som har behandlet sagen. Men det er ikke den vej, Nye Borgerlige vil gå. Jeg synes, det kalder på en beklagelse og en selvransagelse. Det er ikke bare tal, det er mennesker, og det er skæbner. Mange har med stor sandsynlighed heller ikke kræfter til at anke sådan en sag, så der er også et mørketal. Hvis vi bare tager det til efterretning, er det som at trække på skuldrene. Derfor stemmer jeg imod, sagde Karsten Byrgesen.


Jeg synes, det kalder på en beklagelse og en selvransagelse,

Karsten Byrgesen


Det sidste tal i sagen var på voksenhandicappede, hvor omgørelsesprocenten var 20.

Annonce

Sager om tabt arbejdsfortjeneste

Flere byrådskolleger talte imod Karsten Byrgesens udlægning. På området for børn forklarede Ole Steen Hansen (S), at der ikke var tale om "skæbner". Men om sager med eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste og tildeling af personlig hjælp. I et af eksemplerne tildelte Fredericia Kommune 13 timers personlig hjælp. Ankestyrelsen mente, at 15 var det rigtige timetal.

I statistikken går den sag imod Fredericia.

- Vi skal forsøge at ramme statens serviceniveau, og når der laves fejl, retter vi selvfølgelig ind, sagde Ole Steen Hansen.

Ankesager i Fredericia

Ved mandagens byrådsmøde fik politikerne en gennemgang af Ankestatistik for 2019 fra Ankestyrelsen. Alle landets kommuner får udarbejdet statistiker og indgår i Ankestyrelsens danmarkskort.

På socialområdet var der 57 afgørelser fra Fredericia. Otte sager blev ændret, 17 blev hjemsendt til fornyet behandling. Dermed blev 25 sager omgjort, hvilket svarer til 29 procent.

På børnehandicapområdet var der 11 afgørelser. Fem blev ændret, fem blev hjemsendt til fornyet behandling. De ti omgjorte sager svarer til 91 procent.

På voksenhandicapområdet var der fem afgørelser, og én blev hjemsendt til fornyet behandling. Det svarer til, at 20 procent af sagerne er omgjort.

Han tilføjede, at Fredericia Kommune i alt havde 252 sager på området, hvor de 11 altså endte i Ankestyrelsen.

- Selvfølgelig har folk krav på det, de har krav på. Men 11 sager ud af 252, det kalder jeg ikke dårligt arbejde, sagde Ole Steen Hansen.

Annonce

Flere sagsbehandlere på vej

Enhedslistens Cecilie Roed Schultz sidder i alle de fire udvalg, der er orienteret om statistikken. Det er senior- og handicap, social- og beskæftigelse, børn- og skole og økonomiudvalget.

- Jeg håber ikke, det opfattes som om, vi trækker på skuldrene. Vi har lige tildelt børnehandicapområdet flere sagsbehandlere, fordi de lige nu er under et voldsomt arbejdspres. Så vi har handlet, allerede inden sagen nåede hertil. Og hvis vi var nede på nul sager, ville jeg være bekymret for, om borgerne blev vejledt godt nok i mulighederne for at klage og anke, sagde hun.

Karsten Byrgesen anerkendte forklaringerne, men holdt fast i intentionen om at stemme imod. Borgmester Jacob Bjerregaard (S) oplyste, at der var tale om en orienteringssag, som byrådet ikke skulle stemme om. Men Byrgesens synspunkt blev taget med i referatet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbenhed i byrådet? Uenige politikere fandt hinanden på ét punkt

Fredericia

Den engelske coronavariant er i Fredericia: Nye skærpede retningslinjer betyder, at nære kontakter skal i selvisolation i 14 dage

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Vi bør kunne lukke lidt op om 14 dage

Fredericia

Fra stilhed til flere dages kø: Pludselig er der pres på det lokale corona-testcenter

Fredericia For abonnenter

Sidste kapitel om teaterkonkurs på vej: Billetkøbere og andre kreditorer må vinke farvel til næsten 60 mio. kr.

Annonce