x
Annonce
Erhverv

Café Sejd går online

Bjarne Taudal har sammen med sin Café Sejd-makker Ole Grangaard Olesen taget initiativ til online-madkurser. Det sker sammen med Institute by Vejle Erhverv og Madværket. Arkivfoto: Mette Mørk
Optagelserne skydes på mandag hos Food Innovation House i Vejle. De første streaming-optagelser kommer blandt andet til at handle om syltning og tilberedning af surkål.

Jelling: "Vi vil gerne hjælpe folk med at få nogle lækre retter på menuen og samtidig skabe lidt omsætning".

Det er budskabet fra Bjarne Taudal, medindehaver af Café Sejd i Jelling. Sammen med sin kompagnon, Ole Grangaard, har han fået idéen til en stribe online-madkurser. Optagelser går i gang på mandag.

- Vi har ikke plads til optagelser her på caféen. Derfor har vi allieret os med Food Innovation House i Vejle, hvor vi fra mandag formiddag går i gang med at skyde de første optagelser hos Institute by Vejle Erhverv, siger Bjarne Taudal.

Han håber, at så mange som muligt vil tage inspirationen i madkurserne til sig.

Annonce

Tidligere var det primært kål, der sikrede danskerne vitaminer om vinteren. Nogen elsker det og andre hader det, men der findes ikke noget bedre end hjemmelavet fermenteret, klassisk surkål

Bjarne Taudal, Café Sejd

Fire programmer i første omgang

Ifølge Bjarne Taudal skydes der i første omgang optagelser til fire programmer af en halv times varighed.

- Jeg har endnu ikke alle menuer helt på plads, men når vi går i tv-køkkenet mandag, kommer det blandt andet til at handle om syltning. Jeg kunne godt tænke mig, at folk lærer kunsten udi syltning, siger Bjarne Taudal.

Han nævner surkål som en anden mulighed.

- Tidligere var det primært kål, der sikrede danskerne vitaminer om vinteren. Nogen elsker det og andre hader det, men der findes ikke noget bedre end hjemmelavet fermenteret, klassisk surkål, siger madmageren.

Håber på mange seere

Bjarne Taudal håber på mange seere.

- Jeg håber, at seerne vil bidrage med et frivilligt beløb, efter de har streamet vores programmer. Lige nu er vi som mange andre økonomisk trængt. Det er en af årsager, vi har taget initiativ til dette, samtidig med at vi også gerne vil være med til at give folk en mere varieret kost, især nu, hvor coronavirussen er i spil, siger Bjarne Taudal, der tilføjer, at initiativet sker i samarbejde med Institute by Vejle Erhverv og Madværket.

Hvordan man finder optagelserne, vil komme til at fremgå af initiativtagernes Facebook-side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Rolig genåbning af genbrugsplads: Bommen gik op - trailerne blev tømt

Danmark

Liveblog: Ældre og sårbare får gratis vaccination mod lungebetændelse

Annonce