Annonce
Middelfart

Café Stiften: Succesrig direktør inviterer læserne indenfor på sin millionvirksomhed i Nørre Aaby

Avisens læsere får tirsdag mulighed for at møde den succesrige erhvervsmand Brian Vangsted, når han viser rundt på familievirksomheden LIP og samtidig fortæller om, hvordan parkinsons sygdom nu tvinger ham til at forlade roret. Foto: Peter Leth-Larsen
Brian Vangsted viser rundt på familievirksomheden LIP og fortæller samtidig om, hvordan parkinsons sygdom nu tvinger ham til at forlade roret.
Annonce

Nørre Aaby: Fyens Stiftstidendes abonnenter får nu mulighed for at opleve en af Middelfart Kommunes største erhvervssucceser inde fra, når direktør og medejer Brian Vangsted viser rundt på LIP Bygningsartikler i Nørre Aaby.

Det sker ved Café Stiften på virksomheden tirsdag den 8. september klokken 17-19.30, hvor Brian Vangsted også vil fortælle om, hvordan parkinsons sygdom tvinger ham til at forlade roret ved årsskiftet.

LIP Bygningsartikler A/S omsætter årligt for et trecifret millionbeløb og er i dag landets største producent af fliseklæb med en betydelig eksport til udlandet.

Med ni mand og 22 robotter beskæftiget i fabriksanlægget producerer LIP 50 tons fliseklæb i timen, svarende til 50 paller. Rundvisningen foregår, mens produktionen er i gang.

Meget er derfor sket, siden Arne Vangsted og onklen Ejner Sørensen etablerede virksomheden i Nørre Aaby i 1967.

LIP blev sidste år solgt til en franske koncern Bostik, da direktør og medejer Brian Vangsted fik konstateret parkinsons.

Brian Vangsted får hjælp af LIP’s bygningskonsulent Ole Jensen, fliseekspert Mads Hansen og driftschef Rune Friis Vittrup, så der kan vises rundt i fire hold med maksimalt 25 læsere på hvert.

Efterfølgende inviteres læserne ad trapperne og op i virksomhedens konferencelokale, hvor Brian Vangsted fortæller om virksomhedens historie og sin egen situation og svarer på spørgsmål.

LIP’s fliseekspert Mads Hansen vil også være til stede og komme med gode råd om fliselægning og svare på eventuelle spørgsmål fra læserne.

Kaffe, te, kage og sodavand byder programmet ligeledes på.

Café Stiften på LIP er gratis for avisens abonnenter. Tilmelding foregår på www.nembillet.dk. Der er et begrænset antal billetter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Kan du hjælpe?: Muligt vidne til røveri og oplysninger om gerningsmænd efterlyses

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Annonce