x
Annonce
Fredericia

Carlsberg får lavet Somersby om til håndsprit: Alle midler i brug i kamp mod corona

16.000 liter vinbase, som Carlsberg i Fredericia normalt laver Somersby cider af, ankom tirsdag til Nyborg Destilleri. Carlsberg Danmark og destilleriet vil lave basen af gæret frugtmost om til den håndsprit, der er så tiltrængt lige nu i kampen mod corona. Foto: Kasper Riggelsen
Første 16.000 liter base til ellers så populær cider sendt afsted fra bryggeriet i Fredericia. Destilleri i Nyborg og firma i Billund står for videre forvandling.

Fredericia: Carlsberg prøver nu i fællesskab med samarbejdspartnere at lave en bestanddel af bryggeriets Somersby cider om til den håndsprit, hele samfundet mangler så desperat.

Tirsdag sendte gigantens danske bryggeri i Fredericia en tankvogn med 16.000 liter gæret most af æbler eller pærer afsted til Nyborg Destilleri.

Her skal alkoholprocenten i den såkaldte vinbase øges fra de normale 15-16 procent til sprit med en procent på mindst 85. Det er myndighedernes krav, hvis produktet skal kunne bruges til sikkert bakteriedræbende håndsprit, som anvendes i kampen mod coronavirus.

Annonce

Albani hjælper også

Senere ankommer også en tankvogn fra Albani-bryggeriet i Odense til Nyborg Destilleri.

Den indeholder noget endnu bedre, nemlig alkohol, der er til overs fra produktionen af alkoholfrie øl.

- Basen fra Albani er rigtig god, for den har et højt indhold af alkohol i forvejen, og det gør det naturligvis nemmere at destillere, forklarer destilleriets direktør, Tørk Eskild Furhauge.

Omstil til sprit, nu

Den danske stat opfordrer alle produktionsfaciliteter, der har mulighed for det efter hurtig omstilling, til at omlægge for at få mere håndsprit på markedet.

Først og fremmest til brug i sundhedsvæsnet.

Når man kommer op på den krævede alkoholprocent, returneres spritten fra Nyborg til firmaet Gundal i Billund, som tilvirker den egentlig håndsprit.

Uden profit

- I første omgang er det et forsøg. Vi skal se, om vi kan, og hvad det i givet fald så kræver for at skalere op til en større produktion.

Det fortæller brygmester, Mikkel Laust Broe, fra Carlsberg på Vestre Ringvej til Fredericia Dagblad.

Carlsberg oplyser, at vinbasen stilles til rådighed gratis, og at der heller ikke skal profiteres på fremtidige leverancer til destillering, hvis alt går, som det skal, med forsøgene de kommende dage.

Håndspritten på basis af Somersby-vinbasen fra Carlsberg i Fredericia skal destilleres op, så den indeholder, ikke 15-16 procent, men mindst 85 procent alkohol. Herefter sørger et firma i Billund for den endelige produktion af håndsprit. Arkivfoto: Peter Honoré

Alt er klart

Alle tilladelser fra myndighederne til at skifte om fra whisky, gin og brændevin til sprit var i hus på Nyborg Destilleri tirsdag.

Det fortæller Tørk Eskild Furhauge, administrerende direktør i Naturfrisk Group, der ejer både destilleriet i Nyborg og bryggeriet i Ørbæk.

Ifølge ham er den første portion 90 procents sprit klar onsdag.

Nyborg Destilleri kan i første omgang producere 1000 liter sprit på 90 procent om dagen. Senere kan man muligvis komme op på den dobbelte produktion, siger direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Fredericia

Tøjhuset tøver med aflysninger: Venter på præcisering

Middelfart

Rock Under Broen rykkes til september: Afholdes samme dag som Lillebælt Halvmarathon

Fredericia

Metal Magic håber på luknings-påbud: Hvis vi selv aflyser, bliver det dyrt

Annonce