Annonce
Erhverv

Barlukninger og aflyste festivaler koster Carlsberg under corona

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Carlsbergs største marked, Vesteuropa, har i starten af andet kvartal haft det svært for siden at løfte sig.
Annonce

Salget af øl og andre drikkevarer er faldet for Carlsberg i første halvår.

Det viser foreløbige tal fra den danske bryggerikoncern, der er en af de største inden for sin branche i verden.

Ifølge Carlsberg er den samlede omsætning faldet med 11,6 procent i de første seks måneder af året.

Alene i andet kvartal er omsætningen faldet med 14,6 procent.

Det er udbruddet af coronavirus, som rammer Carlsbergs salg af blandt andet øl, fordi eksempelvis barer og restauranter har været lukket under udbruddet.

- Covid-19-pandemien fortsætter med at give store udfordringer for vores forretninger på tværs af vores tre regioner, skriver Carlsberg i en meddelelse.

Blandt Carlsbergs regioner har det største, Vesteuropa, haft en "meget" svær start på andet kvartal, oplyser bryggeriet.

Markedet har dog siden oplevet en forbedring henimod slutningen af kvartalet på grund af den gradvise genåbning af barer og restauranter.

Ifølge Michael Friis Jørgensen, analytiker i Alm. Brand Bank, har det hjulpet på Carlsbergs salg, at regionen Østeuropa ikke har været lukket ned så længe, og at Kina i regionen Asien hurtigt er kommet tilbage på benene.

- Men vi har jo alle sammen oplevet, at det er svært at komme på barer og store festivaler, og der har Carlsberg altså bare meget salg.

- Det er derfor, at de oplever en kraftig nedgang. Man kunne måske have frygtet værre, men der er trods alt stadig tale om en kraftig nedgang, siger Michael Friis Jørgensen.

Sammen med offentliggørelsen af de foreløbige tal fortæller Carlsberg, at det vil overveje sit igangværende aktietilbagekøbsprogram.

Det kan ifølge analytikeren skyldes, at Carlsberg i stedet for at sende penge retur til aktionærerne vil beholde pengene til eventuelle opkøb.

Oprindeligt skulle Carlsberg først have offentliggjort tal for første halvår om en måneds tid.

Men på grund af udsving og usikkerhed omkring salgsudviklingen samt en tidligere suspendering af de finansielle forventninger til året har bryggeriet valgt at offentliggøre nogle af hovedtallene før tid.

/ritzau/

Link til meddelelse fra Carlsberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byggerod i Føtex City: Varehus udvider og bliver testbutik for nyt koncept

Fredericia

Nyt trænings- og legeområde undervejs: Ombygning af sundhedshuset rykker udenfor

Annonce