Annonce
Udland

Cataloniens leder anklages for ulydighed i ny retssag

Enrique Calvo/Reuters
Anklagemyndigheden kræver, at Quim Torra fratages mulighed for at stille op ved politiske valg i en periode.

Cataloniens regionale præsident, Quim Torra, blev mandag stillet for retten i Barcelona, hvor han er anklaget for "ulydighed".

Det skyldes, at han har afvist at fjerne separatistiske symboler fra offentlige bygninger på et tidspunkt, hvor spændingerne er taget til i området.

Det var i marts, at valgmyndighederne gav Torra ordre til at fjerne symboler, der støtter separatistbevægelsen, for at respektere loven om institutionel neutralitet forud for et valg.

De var især imod et catalansk banner uden for den regionale regerings hovedkvarter, hvorpå der stod: "Frihed for politiske fanger og personer i eksil".

Den regionale regering ignorerede to påbud med tidsfrister om at fjerne banneret.

I retten mandag forklarer Torra, at han ikke respekterede ordren fra valgmyndighederne om at pille banneret ned.

- Eller sagt på en anden måde modsatte jeg mig det.

Torra har tidligere sagt, at han vil arbejde for det kontroversielle spørgsmål om Cataloniens uafhængighed. Han har gentagne gange opfordret den spanske regering til at indgå i en dialog.

Anklagemyndigheden har krævet, at Quim Torra fratages muligheden for at stille op ved politiske valg i 20 måneder. Det vil gøre det umuligt for ham at forblive præsident for den velhavende region i det nordøstlige Spanien.

For tre uger siden var 350.000 demonstranter på gaden i den catalanske hovedby i endnu en masseprotest mod den spanske højesterets beslutning om at fængsle ni separatistledere.

Højesteret idømte 14. oktober de catalonske ledere mellem 9 og 13 års fængsel.

Cataloniens parlament og den regionale regering er domineret af separatistiske partier, men områdets befolkning er dybt splittet i spørgsmålet om løsrivelse.

Meningsmålinger viser, at omkring 44 procent af borgerne i Catalonien er for selvstændighed, mens omkring 48 procent er imod.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Juletiden nærmer sig - sæson for indbrud

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce