Annonce
Fredericia

Centralt vejkryds spærres af i flere uger på grund af gammelt rør

Sjællandsgade er en tæt trafikeret vej - ikke mindst i morgentimerne omkring skolestart. Men strækningen ved Meldahls Rådhus vil være spærret indtil februar. Foto: Peter Friis Autzen

Regn- og spildevands-ledninger skal skiftes ud. Arbejdet ventes afsluttet til februar.

Fredericia: Trafikanter i Sjællandsgade må i de kommende uger indstille sig på at møde et vejarbejde mellem Norgesgade og Vendersgade.

Entreprenørfirmaet Aarsleff er i gang med at udskifte og lægge nye rør til regn- og spildevand.

- Under vejen ligger en fællesvandledning, der fører både regnvand og spildevand væk fra området. Røret er fra begyndelsen af 1900-tallet, og tv-inspektion viser, at det er i så ringe stand, at det skal udskiftes, siger projektleder Max Jacob Friis fra Fredericia Spildevand & Energi A/S.

Nu skal røret udskiftes til et nyt. Samtidig lægges et særskilt regnvands-rør ned.

Regnvands-ledningen kan føre vand fra veje og eventuelle tage i området væk og ud i Lillebælt. Og beboere med separeret kloak kan koble deres regnvands-ledning på denne separate ledning.

- Det er en metode, vi kalder semi-separering, siger Max Jacob Friis.

Vejarbejdet vil flytte i løbet af ugerne, efterhånden som rørene udskiftes. Aktuelt er en del af krydset Sjællandsgade/Vendersgade spærret af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Horsens hapser Fredericias cheftræner

Trekantområdet

Omfattende affaldsbrand sender røg ind over motorvej: Kan tage et døgn at slukke

Annonce