Annonce
Debat

Charlie fortæller om en magisk aften i Jelling: Riding with the King

Den legendariske bluesguitarist og sanger B.B. King ved hans sidste besøg i Danmark i 2006. To år tidligere var han i Jelling. Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix
Annonce

Lørdag 30. maj 2004 var en helt speciel dag i Jelling - dem har der nu været en del af siden maj 1989.

Men da bussen med en stor flok amerikanske musikere landede bagved den store scene, var det som om jorden på Alfreds mark rystede, da Riley B. King bedre kendt som B.B. King … steg ud af bussen. En legende var landet i Jelling, hvor byens egne kongelige legender for længst var lagt til hvile bag bautasten og høje.

Riley B. King blev født i 1925 i Mississippi, i en tid og et område i USA, som ikke var ufarligt at vokse op i for en sort familie.

Mens han og faderen gik rundt bag et muldyr og pløjede, kørte Ku Klux Klan rundt og skabte frygt blandt den sorte befolkning.

"B.B. King var ikke kun et musikalsk forbillede. Han var også kendt for at være et varmt, sødt og ordentligt menneske - hvad vi jo oplevede i Jelling denne magiske aften i maj 2004," skriver Lars Charlie Mortensen - der naturligvis blev foreviget sammen med "Kongen". Foto: Jelling Musikfestival

Afstraffelser og lynchninger af sorte var lige så almindelige, som når natten bliver til dag. Det var så absolut ikke nemt at vokse op i et sådant betændt racistisk miljø.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), tidl. minister Flemming Hansen (K), Messe C-direktør Grete Højgaard, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

På gården, hvor Riley boede, lærte en lokal præst ham at spille guitar - og det blev hans skæbne. Vejen var banet til en lang, men hård vej mod en stor, glorværdig karriere. En karriere, hvor Riley arbejdede sig frem fra støvede barjob i Memphis til de største arenaer i verden - en rejse, der nu havde varet seks årtier. Og nu stod han så her i Jelling.

Det var altså en velvoksen mand, der bad om at få sig en middagssøvn, hvis det ellers kunne lade sig gøre bagved scenen. Det kunne det selvfølgelig, og B.B. King gik i gang med en lille lur, mens de øvrige i hans selskab gik rundt og hyggede, snakkede, spiste og fik en øl eller to.

Stemningen var i top. Det var helt og aldeles et venligt selskab, der var kommet på besøg. Et fantastisk band, der bestod af såvel hvide som sorte musikere, der slog sig løs, mens chefen hvilede sig.

Efter et par timer kom hans manager og bad mig gå med hen til B.B.’s vogn. Her bankede han på, og bag døren kunne man høre King rumstere, mens han råbte tilbage mod døren: … It’s OK … send them up” … hvorefter manageren sendte det jakkesætklædte band op for at starte en intro.

En intro, der varede ni minutter, og som bankede rytmen ind i det store publikum, som nu var samlet foran den store scene, mens de spejdede efter ”The King” …. han var der ikke, men helt foran på scenen stod en guitar. Det var B.B. Kings guitar, ”Lucille”. En guitar, der havde fulgt ham i tykt og tyndt siden 1949.

Historien fortæller, at B.B. optrådte i en lille flække ved navn Twist i staten Arkansas. Det var vinter, og det var koldt, og for at holde varmen var der på spillestedet tændt op i en tønde.

Under koncerten opstod der tumult blandt publikum, og den brændende tønde væltede, hvorefter stedet blev antændt. Det lykkedes B.B. King at redde den elskede guitar fra flammerne, og da han fandt ud af, at slagsmålet drejede sig om en kvinde ved navn Lucille, fik guitaren det navn.

Nu stod den så her på scenen i Jelling og ventede på sin ejer, den berømte Lucille - badet i projektørlys - 55 år efter branden og med et stort forventningsfuldt publikum, der var ved at komme i den helt rigtige stemning.

”BB, it’s time” … råbte manageren uden for skurvognen … okay, okay two more minutes, svarede legenden, mens tonerne fra scenen fortsatte taktfast …

Så åbnedes døren - The King var klar.

Som aftalt skulle jeg sammen med manageren hjælpe den lidt dårligt gående King op ad scenetrappen og op på scenen … Her stod han så i sin sølvjakke og kiggede ud på publikum bag tæppet.

Orkestret spillede tæt, publikum var grydeklart …. B.B. rettede sig op - gik frem på scenen, greb ”Lucille” og tryllebandt publikum i en to timer lang koncert.

Mesteren takkede publikum, bukkede ydmygt og præsenterede orkestret, gik ud med en kæmpestor applaus.


Det bedste ved at lære noget er, at ingen kan tage det fra dig … | B.B. King

B.B. King


Bag ved scenetæppet stod jeg og Hans Otto Bisgaard, der var konferencier. B.B. King takkede først Hans Otto for en fin præsentation af ham og orkesteret - så takkede han mig for, at han havde fået lov at spille på festivalen… Herefter forsatte han ned ad trappen, hvor al personalet på bagscenen var troppet op for at klappe ham ned ….

Han kvitterede med et ”tak for den gode behandling”, inden han og bandet gik ind i bussen for at køre videre - the show must go on, og B.B. King måtte videre til det næste show … da var han 80 år gammel, og han blev ved flere år endnu, inden han døde i 2015 i Las Vegas, knap 90 år gammel.

B.B. King var en legende og et musikalsk forbillede for de største musikere i vor tid - han var blandt de største guitarister nogensinde i selskab med Jimi Hendrix og Eric Clapton, som forgudede ham og kaldte ham deres læremester. At spille med B.B. King ”is like Riding with the King,” sagde Clapton …

B.B. King var ikke kun et musikalsk forbillede. Han var også kendt for at være et varmt, sødt og ordentligt menneske - hvad vi jo oplevede i Jelling denne magiske aften i maj 2004 … det var en dag og aften, hvor man følte, at man var ”Riding with the King” ….

Helt ærligt, så var det det mig og alle, der var der den aften, der følte os taknemlige, da bussen forsvandt ud på Mølvangvej med en vinkende B.B. i bussens bagrude.

Forleden så jeg en forholdsvis ny koncertfilm med Rolling Stones, der var på turné på det sydamerikanske kontinent. Turen gik også til Cuba, der for første gang skulle have besøg af det legendariske band. En sjov og fængslende beretning om, hvordan et band og en koncert kan få fællesskabet og samhørigheden til at gå rent ind i følelsesregisteret.

Selv det cubanske publikum, der ellers er fyldt med musik, gik i ekstase, da Stones pludselig stod der for første gang i det ellers så tidligere lukkede land og leverede alle klassikerne.

Pludselig stod det klart, hvor stort et afsavn vi p.t. er ude for - ingen koncerter, festivaler, fodboldkampe eller andre sammenkomster, hvor glæden og den emotionelle energi kan få afløb.

Det er et voldsomt indgreb i vores kultur.

Men tiden er ikke til det. Forsamlingsforbuddet er stadig gældende, og vi må stadig ikke samles til det, der giver tilværelsen mening. Men trøsten må være at … pandemier dør ud, og lige så sikkert som amen i kirken vil musikken fortsætte med at spille …. så snart vil vi igen samles til en koncert, der får glæden og følelserne til at få frit løb i et berusende fællesskab ...


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Smittetallet steget med fem

Debat

Fredning af Trelde Skov bør ikke ske

Danmark

Farligt vejr-vagt ønskes

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Fredericia

Beruset bilist på Vejlevej

Annonce