Annonce
Debat

Charlie om de sidste års mareridt: 'Godstoget har passeret tunnelen. Nu må det være solen, vi kan skimte'

Festival nummer 31: Charlie stod også på pladsen og var med til at give en hånd til alle de frivillige - og både han og de var klar til at give den en skalle igen i 2020. Foto: Mette Mørk

Da Doris Day sang de berømte ord ”Que Sera, Sera”, var det oprindelig til en gyserfilm af Alfred Hitchcock, der hed ”The Man Who Knew Too Much”.

Ordene er spanske og betyder: ”Det, der vil ske, vil ske.”

Sangen blev et verdenshit og en evergreen, der stadig holder. Sangen emmer af følelser og giver lytteren en blanding af afmagt, længsel og håb. Selvom sangen er af ældre dato, rammer teksten en lige i mellemgulvet og får pludselig sat tilværelsen lidt i perspektiv ... ikke mindst set i bakspejlet af de sidste halvanden års corona-mareridt, der jo netop godt kunne være taget ud af en uhyggelig Hitchcock-gyser fra 50’erne.

Annonce

Det er nu snart en måned siden, at vi for andet år i træk måtte vinke farvel til en Jelling Musikfestival. En festival, vi jo kontinuerligt har holdt i over 30 år.

Først én sommer uden festival, og så én til - hvem kunne havde forestillet sig det, da de sidste toner døde ud, og festfyrværkeriet bragede over Jelling efter en vellykket og solbeskinnet festival i 2019? Endnu en festival i en lang række af gode minder og oplevelser.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Med 2019-festivalen i lasten var det ingen sag at gå i gang med planlægningen af en ny festival, og i løbet af efteråret og vinteren blev 2020-programmet og masser af nye spændende tiltag da også etableret … alt tegnede til endnu et brag af en festival.

Men så skete det. Danmark lukkede ned, og festivalsommeren 2020 blev aflyst. Det var svært at fatte. For corona var da kun noget, der foregik i Kina!

Men det var virkelighed. Uanset hvor meget vi kneb os selv i armen for at vågne fra mareridtet - så var landet lukket ned …. Nu skulle vi i fællesskab bekæmpe den forbandede virus.

Heldigvis kom der hurtigt politiske meldinger om, at vi ville blive kompenseret for tabet, og publikum var loyalt og beholdt billetterne.

Festivalsommeren 2020 var lukket, og vi besluttede at se fremad. Vi troede den sommer fuldt og fast på, at det ville gå over, og at 2021 ville blive året, hvor festivalen ville genstarte med fuldt drøn. Alle musikere, leverandører og arrangører var enige om, at i 2021 skulle den have fuld gas.

Sommerens lave og faldende smittetal og en vaccine lige om hjørnet gjorde, at vi syntes at kunne skimte lys for enden af tunnelen.

Det gav energi og ikke mindst håb, selvom vore gode musik-ven fra Fanø, Johnny Madsen, tørt konstaterede, at lyset i tunnellen jo godt kunne være et modkørende godstog, hvilket det jo så også viste sig at være.

Que Sera, Sera - hvad end der vil ske, vil ske.

En ganske rammende linje, der blev til virkelighed.


Da den festivalløse sommer gik på hæld, startede kapløbet. Smittetallet steg, og vi blev dagligt fodret af virologer, forskere, matematikere og professorer af enhver slags, der igen og igen bliver trukket frem på tv for at analyserede mutationer, test, vacciner og risikovurderinger, så menigmand blev helt rundtosset. Alt naturligvis i bedste mening.

Men set i bakspejlet har det til tider være ganske anstrengende med de konstante bombardementer af nyheder, hvor dygtige eksperters udtalelser om diverse mutationer, genåbningsplaner med videre har skabt flere spørgsmål end svar. Spørgsmål, som hører mere hjemme i et laboratorium, som er eksperternes hjemmebane, og ikke i en konstant Breaking News-presse for menigmand.

Svarene blæste bogstaveligt talt i vinden, som Dylan sang, og ”Que Sera, Sera” er vel dybest set den tilstand, nationen og verden har været i, siden covid-19 begyndte at røre på sig …

Mange spørgsmål, yes, but the answer, my friend, is blowing in the wind - sådan var følelsen - der var intet svar - kun gisninger.

Bliver der festivaler i år? spurgte folk. Tja, hvad skulle jeg sige? …. ”Boller fra Kohberg” var vel et lige så godt svar som så meget andet i den periode.

Jo - der var naturligvis lys for enden af den efterhånden berømte tunnel, da der i december kom et gennembrud i vaccinerne. Ikke mindst, da Brostrøm proklamerede, at der kunne vaccineres op til 400.000 dagligt, når først vaccinerne kom til landet.

Jamen, så var der jo håb, og så kunne det jo godt nås med lidt held og lidt medvind. Vi festivaler håbede på, at det måske alligevel kunne lade sig gøre, selvom vi for længst havde overskredet vores egen ”point of no return”. Vi trak den lidt - Ikke mindst, fordi politikerne bad os holde skansen lidt endnu. De havde jo også et EM i fodbold, der skulle tages hensyn til, og da kulturministeren proklamerede, at man ville tillade minimum 12.000 til landskampene her i juni …. Ja, så var der vel et reelt, men spinkelt håb at klamre sig til.

Som bekendt blev vaccinerne forsinket, og ikke nok med det, så var det nedtur, da et par af vaccinerne blev sat på standby. Det var reelt dødsstødet for os.

En hurtigtarbejdende ekspertgruppe blev nedsat lige før påske for at lave en genåbningsplan. Men ak! - festivaler, Open Airs, markeder og andre større arrangementer blev ikke en del af genåbningsplanen. Nu havde eksperterne talt, og nu var det så en politisk beslutning ….

I Jelling vidste vi det godt. Tiden var skredet, vaccineleverancerne var mangelfulde, så hvis man troede på det, så var det på linje med at tro på Odin og Thor.

Det var selvfølgelig umådelig trist, men også befriende, da vi i starten af maj fik meldingen om, at festivaler, som vi kender dem, heller ikke ville blive muligt i denne sommer.

Alle festivalerne blev ramt, men chokket var nok større hos kollegaerne sidst på sommeren, der stadig havde et begrundet håb.

Stor nedtur. Vi var jo så tæt på, men sådan skulle det ikke gå. Træls ikke mindst for de mange frivillige og publikum.

Heldigvis har man bredt politisk igen valgt at holde hånden under festivalkulturen, så vi med rettidig omhu kan overleve.

Ud over, at der er rigtig mange leverandører og artister, der mister indtjening, er der også rigtige mange foreninger og velgørende formål, der rammes. Og ikke mindst den fællesskabskultur, som er så unik i Danmark.

At man holder hånden under kulturen, er et godt politisk træk set i forhold til såvel økonomien og sammenhængskraften i det danske samfund

Hånden på hjertet: Så må vi trods alt være lykkelige for, at vi bor i et land, hvor der i den sidste ende er en bred fælles politisk opbakning til, at vi skal passe på hinanden og ikke mindst passe på de værdier, der skaber fællesskaber.

11. marts 2020 blev vi ramt af en lige venstre, og vi har været til tælling lige siden .... men vi rejser os igen, og med vaccinernes udrulning og de efterhånden lave smittetal er vi helt sikkert på banen igen den sidste weekend i maj 2022.


11. marts 2020 blev vi ramt af en lige venstre, og vi har været til tælling lige siden .... men vi rejser os igen.


Godstoget har passeret tunnelen. Nu må det være solen, vi kan skimte.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Erhverv

Ny virksomhed i byen: Med 30 års erfaring går Peter iværksættervejen

Leder For abonnenter

Dagens leder: Uhyggelig Pegasus truer friheden

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Debat: Landbruget - et overreguleret erhverv

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

FC Fredericia

Truppen vokser: FC Fredericia skriver med venstre back

Fredericia For abonnenter

Har uddelt over 20 verbale lussinger til byrådet og især ét parti: Det er en pligt, siger Jens Jørn

Alarm 112

Tyveri af cigaretter i Sønderparkens Nærkøb udviklede sig: Gerningsmand truede ved at trække hånd over halsen

Annonce