Annonce
Debat

Charlie taler et alvorsord: Glemmer vi i kampens hede, hvad det vil sige at være ung?

Det legendariske Gasolin' 2- cover fra 1972.

I disse tider skal vi stå sammen som nation, den melding kommer fra både dronning og statsminister og alle, der vil Danmark og Verden det bedste. Vi har alle et ansvar og må sørge for, at restriktionerne overholdes, så vi kan komme ud af den forbandede coronakrise, som nu i snart et år har hærget os og sat dybe spor. Vi skal smøge ærmerne op, vise solidaritet og passe på hinanden. Det er krisetider, og derfor er det nu, vi bør træde i karakter. Man kan ikke åbne en avis, lytte til en radioavis eller se tv uden at blive mindet om, at vi er ramt af corona, og vi derfor må gøre det, vi skal, indtil vaccinen er rullet ud.

Enig - men gud, hvor må det være svært at være ung i disse tider. Der er ingen tvivl om, at krisen rammer alle - nogle naturligvis mere end andre. Men ramt er vi - måske bliver de unge ikke så syge som andre - men de unge synes til gengæld at være ramt på noget af det mest dyrebare, vi har. Nemlig frihed til at dyrke fællesskabet …

Se din by fra tårnets top

Ta' for eksempel ud til Frelserkirken

Og så snegl dig op

Mærk vinden suse i dit hår

Den kommer måske helt ude fra Klampenborg

Ud af bilradioen toner en af de sange, som med ét får mig tilbage til min egen ungdom. For en kort stund får sangen mig tilbage til en tid langt væk fra coronarelaterede problemstillinger …

Vi skruer tiden tilbage til 1972. Det nye band med den karakteristiske lyd og den lidt flabede sanger stor-hitter og bliver for mig omdrejningspunktet i en verden fyldt med musik.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), tidl. minister Flemming Hansen (K), Messe C-direktør Grete Højgaard, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Da sangen første gang opleves, er jeg solgt - en grundsten i mit musikalske univers bliver lagt. Sangen, der halvvejs bliver talt og halvvejs sunget og understreget med det karakteristisk uh-kor, som den skeløjede halvsvensker Willy Jønsson var mester i, tager os med på en rundtur rundt i nationens hovedstad, som den så ud anno 1972.

Jeg kom til søen med det blanke vand

Og så en and der steg i land

Med et kuld på syv ialt

Ja selv betjenten fik dem talt

Gasolin og poeten Mogens Mogensen skrev med den sang en tekst, der satte rammerne for en lang række plader med sange, der var en vidunderlig blanding af stemningsmættede billeder og rim, der beskrev tidens puls.

Rundturen i Københavns forskellige bydele slutter med et vers, der tager os med på det legendariske værtshus Laurids Betjent …

Absalon med mågelort på hatten

Går på Laurits hele natten

Ja livet skjuler mange løgne

Men vi er næsten ens når vi er nøgne

Jeg kunne lige så godt være faldet tilbage i tidslommen ved at lytte til mange andre sange fra samme skuffe - Rabalderstræde, Derudad, Pilli Villi, Inga Katinka, Det bedste til mig og mine venner, Kvinde Min, eller den fantastiske Langebro … - Fælles for dem alle er, at de skildrer et råt, men kærligt og lidt eksotisk Christianshavn.

Kulisserne, hvor handlingerne foregår, kunne ikke være længere væk fra min virkelighed. En virkelighed, der udspillede sig langt væk fra hovedstaden i en fredsommelig forstad uden for Vejle. Men det betyder ikke noget - filmen kører klart og tydeligt, og jeg er med hele vejen op ad den snoede trappe til toppen af Frelserkirken.

Sangene, teksterne og tonerne er for mig lyden af de første fester, de første kærester efterfulgt af verdens største hjertesorger. Den første knallert, billig vin og øl, halballerne, lejrskolerne, de lange varme somre, fodbold og musik … smagen af grillkylling og bøfsandwich, længe før Burger King og McDonald’s fortrængte den gode gamle grillbar. Der var altid plads til én, der brugte Rexona, og vi sagde Jolly til colaen… og VB vandt alt, hvad de kom i nærheden af.

Jo jo - der var også krise dengang - … 70’erne var en tid med stor økonomisk krise og voksende udlandsgæld. Skibsværfterne blødte, og der var høj arbejdsløshed. Oliekrisen fik alarmklokkerne til at ringe. Danmark stod ved afgrundens rand, sagde finansminister Knud Heinesen … det lød voldsomt, men verden syntes for os forrykt og styret af, hvad der virkede som skrigende gamle mænd. Vi var selvfølgelig imod atomkraft og de fleste også mod EF … Vi lærte stadig at skrive skråskrift, men der var forandringer på vej. Men vi havde vores frihed … og kunne bevæge os frit

Det var parcelhusbyggeriets storhedstid, og samtidig var der opbrud i familiemønstrene. At flytte i kollektiver og bofællesskaber var mere reglen end undtagelsen hos os. Det var kvindebevægelsens storhedstid, og der kom mere ligestilling mellem mænd og kvinder. I skolen fik eleverne medbestemmelse.

Der var gruppearbejde og emneuger, og eleverne sagde du, og var på fornavn med lærerne. I flåden og i hæren fik man talsmandsordninger, og der fik man nu lov til at lade håret gro. Men der var krise, Den Kolde Krig var på sit højeste, kartoffelkur og finanskrise lå lige om hjørnet. Men som unge mærkede vi det egentlig ikke - vi manglede ikke noget, vi havde det dyrebareste af alt, vores frihed - vi kunne danse, feste og give den gas - kysse og kramme i et stort socialt samvær, mens kriserne i samfundet blev overstået… Alt var selvfølgelig ikke godt, men modsat vores forældres generation fik vi foræret store muligheder og en frihedsgrad, som aldrig før set.


Vi kunne danse, feste og give den gas - kysse og kramme i et stort socialt samvær, mens kriserne i samfundet blev overstået…


Så når vi som samfund indimellem bebrejder de unges til tider uansvarlige adfærd under den nuværende krise og kun bekymrer os om, hvad de mister i forhold til skolen og deres uddannelse, så glemmer vi i kampens hede måske, hvad det vil sige at være ung.

Ungdomsårene er dannelsesår, og her under coronakrisen har de unge, udover at sikre sig læring, også skullet skabe sig relationer til andre - det hører sig jo til, når man er ung. En nærmest umulighed i denne coronatid.

Vi skal selvfølgelig ikke blindt acceptere al risikoadfærd, men som voksne må vi forstå, at det er en del af det at være ung at afsøge nye ting og søge fællesskaberne. Det er en indre drivkraft, som er styrende og identitetsskabende.

Selvom vi synes, det måske nok er en smule uansvarligt i tiden, er det også vigtigt at anerkende, at det er sådan det er, og det derfor er svært at leve under de nuværende restriktioner. Hvis vi som voksne synes, det er svært – hvordan må det så være at være 18 år. Når man er ung, er livet lige nu og her ...

Måske skulle vi kravle op i tårnets top og se ud over byen, og prøve at forstå ... Luk øjnene og tænk på dengang, vi søndag efter søndag sluttede weekenden af med ungdomsprogrammet P4 i P1, der sagde godnat, med en alt for kort sang. En sang med en præcis tekst, der indkapslede al den forvirring, frustration, frygt, fryd og forelskelse, som kværnede rundt i vores indre.

Sangen var et løfte om, at alting nok skulle gå, for rundt om næste hjørne ventede lykken, kærligheden og meningen med livet:


Som en strejf af en dråbe

Fik vi lov til at håbe

På de ting der skal komme

Før end livet er omme

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Værtshusbesøgende nød gensynet med Havfruen: - Det er guld værd at være tilbage

Fredericia

Stilhed før storm: Restauratører forventer større rykind i weekenden

Annonce