Annonce
Erhverv

Charlotte står i spidsen for udviklingsprojekt: Carlsberg sparer 500 tons plast årligt

Her er den genanvendte plast. Den ser nøjagtig ud som de nuværende omslag. Ifølge Charlotte Søgaard vil forbrugeren sandsynligvis ikke kunne hverken se eller mærke forskel. Foto: Søren Gylling
Indenfor få uger begynder Carlsberg at rulle nye plastomslag på øl- og coladåser ud. Det er 100 procent genanvendt plast.
Annonce

Fredericia: Det hele begyndte med løs snak i en kaffepause på Carlsberg, og nu har det udviklet sig til, at Carlsberg fremover forventer at spare så meget ny plastik, at det svarer til 25 millioner indkøbsposer om året.

I kaffepausen dengang gik snakken på, om der ikke kunne gøres noget for at genanvende plastikemballagen fra bryggeriet bedre. Det viste sig, at det kan der. Efter et års udvikling og test i lange baner begynder Carlsberg om et par uger at pakke dåser i 100 procent genanvendt plast. Det gælder både øl- og coladåser, da Coca-Colas produkter bliver fremstillet på tapperiet på Vestre Ringvej. 28 procent af den samlede mængde sparet plast er fra Coca-Colas produkter.

I spidsen for udviklingen står produktionsleder Charlotte Søgaard, som er uddannet civilingeniør og har forsket i øl.

- Jeg er meget begejstret. Det er fantastisk for mig personligt at være med til, og det er her er vigtigt for Carlsberg. Jeg er stolt af projektet, og at vi kan være med, og så er det skønt at have så mange dygtige kolleger med, fortæller Charlotte Søgaard begejstret.

Selvfølgelig løser det ikke alle udfordringer, men det er dejligt at være det første bryggeri i Danmark, der har knækket koden ved at levere 100 procent genanvendt plastomslag. Nogle gange skal man bare skubbe lidt til de eksisterende teknologier for at blive mere bæredygtig, og andre gange skal man tænke helt nyt. Mit hypotese er, at udviklingen går så stærkt inden for grønne teknologier, at det kun bliver billigere og nemmere i fremtiden.

Charlotte Søgaard, produktionsleder Carlsberg

Annonce

Danmark på bæredygtig rejse

Carlsberg udarbejdede i 2017 det ambitiøse bæredygtighedsprogram "Together towards zero", som sigter mod nul CO2-udledning, nul vandspild, nul uansvarligt alkoholforbrug og nul ulykkeskultur i 2030. Reduktion af plastik er en del af den bæredygtige virksomhedskultur, som Carlsberg gerne vil fremme.

- Hele Danmark er på en stor bæredygtig rejse. Som forbruger handler det om at genanvende og genbruge så meget som muligt. Første skridt på den rejse er, at forbrugerne sorterer og sender til genanvendelse, og at vi som virksomhed bruger mere genanvendt materialer. I det her tilfælde har vi kunne øge genanvendelsesprocenten på plastikomslagene på dåseforpakningerne til 100 procent, forklarer Charlotte Søgaard.

I første omgang er bliver plastomslagene skiftet til 100 procent genanvendt plast på dåser, som ikke allerede bruger den plastreducerende løsning Snap Pack. Snap Pack er en form for lim, som sørger for, dåserne hænger sammen. Men det bruges hovedsageligt til sixpacks. Det er ikke muligt at gøre stærkt nok til eksempelvis pakker med 24 dåser. Her kommer den nye genanvendte plast i spil.

En af effekterne ved, at Carlsberg bruger genanvendt plast, er, at op til 60 procent lavere CO2-aftryk sammenlignet med konventionel plastik. Dermed kan Carlsberg reducere forbruget af ny plast med 500 tons årligt - eller hvad der svarer til 25 millioner indkøbsposer.

Annonce

Plast fra bryggeriet

Den genanvendte plast kommer blandt andet fra Carlsbergs eget bryggeri. I nogle kommuner bliver plast sorteret - i andre ikke. Dermed er det ikke alle steder, forbrugeren har mulighed for at bidrage.

- Selvfølgelig løser det ikke alle udfordringer, men det er dejligt at være det første bryggeri i Danmark, der har knækket koden ved at levere 100 procent genanvendt plastomslag. Nogle gange skal man bare skubbe lidt til de eksisterende teknologier for at blive mere bæredygtig, og andre gange skal man tænke helt nyt. Mit hypotese er, at udviklingen går så stærkt inden for grønne teknologier, at det kun bliver billigere og nemmere i fremtiden, uddyber Charlotte Søgaard.

Dåser med genanvendelig plastomslag bliver rullet ud i butikkerne løbende i 2020.

Charlotte Søgaard har stået i spidsen for at udvikle genanvendt plast til Carlsberg og Coca Colas store dåseforpakninger. Det forventes at spare over 500 tons plast om året – eller hvad der svarer til 25 mio indkøbsposer i plast. Foto: Søren Gylling
Carlsberg vil løbende rulle de nye plastomslag med 100 procent genanvendt plast ud i butikkerne. Bryggeriet går i gang med at producere de nye omslag i løbet af de kommende uger. Foto: Søren Gylling
Charlotte C. Søgaard, har stået i spidsen for at udvikle genanvendt plast til Carlsberg og Coca Colas store dåseforpakninger. Det forventes at spare over 500 tons plast om året – eller hvad der svarer til 25 mio indkøbsposer i plast. Det er Charlottes fortjeneste, det er lykkes at udvikle produktet.Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia For abonnenter

Live: Kan FC Fredericia slå overmagten fra Silkeborg?

Fredericia

Dagens coronatal for Fredericia er klar: Vigtigt parameter falder fortsat - men flere er konstateret smittet

FC Fredericia

En uhyggelig modstander: FC Fredericia vandt senest over Silkeborg i 2016

Fredericia For abonnenter

Poser kan blive erstattet af spande: Det vil sætte renovationsudgiften i vejret

Annonce