Annonce
Fredericia HK

Cheftræneren Houmark ærgrede sig, tilskueren Houmark var glad

Jesper Houmark manglede den sidste erfaring hos sine spillere onsdag aften i Gudme. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
FHK-cheftræner Jesper Houmark så en hæsblæsende kamp fra sidelinjen i Gudme onsdag aften. Den sidste spids erfaring manglede, og derfor tabte FHK, mente han.

Gudme: Cheftræneren Jesper Houmark var dybt skuffet onsdag aften, da FHK havde tabt med 39-36 til GOG. Tilskueren Jesper Houmark var tilfreds.

- Man er nødt til at lade sig rive med af sådan en kamp her. Men jeg er godt nok også ærgerlig over, at vi ikke formår at stå bedre defensivt, sagde Jesper Houmark.

FHK lukkede 39 mål ind, og på den måde vinder man ingen kampe. Defensiven har set noget porøs ud på det seneste efter kampe mod Skanderborg og Sønderjyske, hvor målene bragede ind.

- Men jeg vil ikke sige, at jeg er bekymret over det. Vi ved, hvad vi skal arbejde med, og vi har en del arbejde at gøre, sagde Jesper Houmark.

GOG har spillet masser af kampe på højeste niveau, og den ekstra erfaring blev udslagsgivende, mente Jesper Houmark. Der var sekvenser, hvor en forsvarsspiller gik ud af position, så GOG kunne score. Og til sidst blev angrebsspillet forjaget.

- I de få sekvenser manglede vi den sidste erfaring. Men nu er vi den erfaring rigere, konstaterede cheftræneren.

Annonce
Vi ved, hvad vi skal arbejde med, og vi har en del arbejde at gøre.

Jesper Houmark, cheftræner for FHK

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce