Annonce
Kolding

Cirka 250 har gjort indsigelse til planer om stormflodsdige

Flere hundrede mødte op, da Kolding Kommune holdt informationsmøde om digeplanen i starten af april. Mange af modstanderne gav sig til kende ved at have en blå kasket på. Arkibvfoto: Yilmaz Polat
Kolding Kommune har fået masser af bemærkninger og indsigelser til digeplanerne ved Grønninghoved og Binderup. Nu udarbejder by- og udviklingsforvaltningen en hvidbog på grundlag af de mange henvendelser. Den er klar til politikerne i september.

Kolding: Cirka 250 sommerhusejere ved Grønninghoved og Binderup har nu gjort officiel indsigelse til Kolding Kommune mod de aktuelle planer om at bygge et stormflodsdige i deres område.

De mange indsigelser er kommet i forbindelse med, at Kolding Kommune netop har afviklet en indledende høring, som skal give kommunen og politikerne en fornemmelse af, om der skal arbejdes videre med digeplanen. Projektet har for længst mødt stor modstand fra mange af ejerne af de 536 fritidshuse langs kysten, hvor en modstandsgruppe har indsamlet 295 underskrifter.

By- og udviklingsdirektør Merete Dissing Pedersen er glad for, at så mange har givet sig til kende i sagen.

- Indtil nu har vi kun registreret, at de er kommet. Så nu skal vi have gennemgået alle indsigelserne for at se, hvad borgerne har skrevet. Vi har jo fremlagt to mulige løsninger frem, og mens nogle synes, at det er en god idé at opføre et dige under alle omstændigheder, så synes andre, det er en god idé, hvis de bare ikke skal betale. Det får vi overblik over i løbet af de næste par uger, siger Merete Dissing.

To forslag

  • Der arbejdes med to forslag:
  • Et jorddige kommer til at ligge ca. 80-90 cm. over terræn og skal fodres med sand fra vandsiden. I den sydlige del af strækningen skal diget være højere. Anslået pris: Ca. 15 mio. kr.
  • Et klitdige skal sandfodres fra vandkanten, og her skabes et større område til sandstrand. Anslået pris: Cirka 18 mio. kr.
  • Stormfloden i starten af januar 2017 medførte oversvømmelser flere steder langs kysten i Binderup-Grønninghoved. Omkring 15 sommerhuse blev oversvømmet, og nogle af de berørte har opfordret Kolding Kommune til at lave planlægningen for et stormsflodsdige.

Hvidbog

Miljøchef Jakob Weber oplyser, at forvaltningen vil udarbejde en hvidbog eller en ekstrakt til politikerne om indsigelserne. Han forventer, at materialet er klar til teknik- og klimaudvalgets møde i september, hvor politikerne vil afgøre, om der skal arbejdes videre med digeprojektet, eller om det skal sættes i bero.

Hvis der arbejdes videre med diget, kommer det endelige forslag til en løsning i høring i første kvartal af 2020.

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Mest læste

112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

112

Endnu en nattetur for brandvæsenet: Bil udbrændte i skov

112

Flammer åd villa ved Pjedsted – nu er resultat af brandundersøgelse kommet

Annonce