Annonce
Kolding

Comwell vil bygge sit hoteltårn af ler fra byggegrunden

Når Comwell og PensionDanmark snart udbygger sit hotel her på Skovbrynet, så kan det være, at det kommer til at ske med mursten, som er brændt af ler, der er fundet i undergrunden på byggegrunden. Foto: Søren Gylling
Hotelkædens rådgivere er ved at undersøge, om ler fra grunden kan anvendes til byggeriets teglsten.

Kolding: Comwells og PensionDanmarks planlagte hoteltårn i hele 15 etager ved det nuværende Comwell-hotel på Skovbrynet skal måske bygges af mursten, som er brændt af ler fra selve byggegrunden.

Lige i øjeblikket er hotelkædens rådgivere ved at undersøge, om leret fra grunden kan anvendes til byggeriets teglsten. I følge de første undersøgelser er der tale om blåler, som vil resultere i teglsten i gule nuancer, når leret bliver brændt.

Koncerndirektør i Comwell Peter Schelde fortæller, at idéen opstod, da der blev lavet boreprøver på Skovbrynet for at måle undergrundens bæreevne.

- Det viste sig så, at der er ler i undergrunden. Og her opstod idéen om, at det kan vi måske bruge til noget. Det er den idé, vi har grebet og er ved at undersøge nærmere nu, fortæller Peter Schelde, som understreger, at intet er afklaret endnu.

- Men hvis det lykkes, så er det god historie. Bæredygtighed i byggeriet er jo mange ting, siger koncerndirektøren.

Annonce
Det vil jo være den fedeste historie, hvis vi får et højhus, som kan ses fra hele byen, og som bogstaveligt talt er vokset op af den jord, det står på.

Machael Pagaard Madsen, stadsarkitekt, Kolding Kommune

Fed historie

Kolding kommunes stadsarkitekt Michael Paagaard Madsen er helt vild med ideen.

- Det vil jo være den fedeste historie, hvis vi får et højhus, som kan ses fra hele byen, og som bogstaveligt talt er vokset op af den jord, det står på. Det vil næsten være for godt til at være sandt, hvis det viser sig, at leret egner sig, og at det har en farve der duer, siger stadsarkitekten, som ikke har hørt om et tilsvarende byggeri før.

Peter Schelde ved ikke, hvornår undersøgelserne af lerets beskaffenhed, mængde og farve er tilendebragt.

- Men vi har jo også god tid endnu, for der går 12 måneder, før lokalplanen for vores byggeri er vedtaget, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce