Annonce
Fredericia

Corona i Fredericia: Så mange har nu fået en positiv covid-19-test

Antallet af bekræftede smittetilfælde i Fredericia Kommune fortsætter med at stige. Men målt på incidenstal og sammenlignet med nabokommunerne, ligger Fredericia fortsat pænest. Foto: Kathrine Jensen

Fredericia: Lørdag blev der føjet 15 flere smittede borgere med en positiv coronatest til den lokale statistik.

Fredag var der i alt 664 borgere i Fredericia, der i løbet af pandemien var blevet testet positiv for corona. Med lørdagens portion til statistikken, løber det samlede smitteantal op på i alt 679 smittede borgere siden pandemiens begyndelse.

De seneste syv dage har testen være positiv for 65 af Fredericia Kommunes borgere. Det betyder et incidenstal på 127. Incidenstallet er en opgørelse over antal smittede per 100.000 indbyggere set henover en syvdages periode.

I forhold til nabokommunerne og incidenstallene, er Fredericia Kommune stadig "duksen" i klassen. I Middelfart er incidenstallet på 231,9, i Vejle 268,3 og i Kolding er tallet 239,8.

I Fredericia Kommune er positivprocenten henover de seneste syv dage på 1,72. Det er et udtryk for, hvor mange af de testede, der er endt ud med at være blevet testet positiv for corona.  Også her ligger Fredericia Kommune lavest i forhold til nabokommunerne. Til sammenligning er positivprocenten i Vejle for de seneste syv dage på 3,40.

I alt er 31.307 borgere med bopæl i Fredericia Kommune blevet testet for corona.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Stilhed før storm: Restauratører forventer større rykind i weekenden

Fredericia For abonnenter

Gluten styrer hele Pernilles tilværelse: - Du skal ikke have ondt af mig

Fredericia

Mens værtshuset har været lukket ned: Kahytten har opgraderet på madfronten

Annonce