Annonce
Fredericia

Corona isolerer Fredericia-familie på langfart: Vi er fanget i paradis

Fredericia-familien Katrine Belkov, Thomas Hansen og deres døtre, Ella på otte og Kaia på ti, er corona-fanget på deres båd i en caribisk bugt. Men de får det bedste ud af det. Privatfoto
Corona har fanget en dansk sejlerfamilie i en bugt på De Britiske Jomfruøer. Over 7000 kilometer fra deres hjem i Fredericia. For anker i et land med totalt udgangs- og udrejseforbud, men omgivet af krystalklart vand og med fryseren fuld af mad.
Annonce

Norman Island: - Vi var nødt til at vælge: I hvilket land vil vi helst strande?

Katrine Belkov er på langfart med sin mand, Thomas, og deres to døtre, Ella på otte og Kaia på ti. I otte måneder har de været afsted ombord på det gode skib Embla.

Mens corona-situationen i resten af verden strammede til, gik de østater, sejlerfamilien besøgte, fri. For en tid.

- Men til sidst kunne vi fornemme, at det var på vej. Vi lå i havn på Sankt Martin, da vi hørte, at der blev lukket for indrejsende pr fly. Vi skyndte os at leje en bil og handle ind i et supermarked for at fylde bådens fryser og køleskab op. Og så sejlede vi til De Britiske Jomfruøer. Det er herfra vores kommende rejse over Atlanten skal tage afsæt, så vi foretrak at komme i eventuel karantæne her, for så kunne vi i det mindste bruge tiden til at forberede vores lange tur hjem. Dagen efter vores ankomst lukkede de grænserne, siger Katrine.

Vi er jo alle i samme båd.

Katrine Belkov

Annonce

Totalt udgangsforbud

Familien har forråd til tre uger. Og derefter lidt reserver af konserves og pulvermad som suppe og kartoffelmos.

- Men så længe forventer jeg ikke, at de opretholder det totale udgangsforbud. Intet er åbent. Intet. Og sådan kan lokalbefolkningen jo heller ikke klare sig særligt længe, siger Katrine.

Embla ligger for anker i en bugt. Kort derfra ligger en anden dansk båd, en solosejler fra Vedbæk.

- Vi kan padle over til ham, og vi udveksler bøger og nyheder hjemme fra Danmark.

Familien nyder godt af, at deres telefonselskab har givet dem fri taletid under deres udlandsophold i denne corona-tid. Og det udnyttes til samtaler med bedsteforældre og venner derhjemme.

- Sådan en snak med bedsteforældrene kan redde en hel dag for pigerne. De lyser helt op, siger Katrine.

Men derudover går dagene som så mange andre på deres lange rejse: Hjemmeskole, svømmeture, boglæsning og den slags.

- Det er lidt svært at vænne sig til ikke at have kontrol over situationen. Det er jo en følelse, vi deler med resten af verden, men ombord på et skib er det svært ikke at involvere børnene i voksensnakken. Omvendt skal pigerne også vide, hvad der foregår, siger Katrine.

Annonce

Monster under båden

Familien ville gerne have været på en længere tur mellem Caribiens smukke havne og øer. Men når det nu skal være, er Norman Island ikke det værste sted at være fanget.

- Vi er fanget i paradis. Her er krystalklart vand. Der svømmer havskildpadder rundt om båden, og her er utrolig smukt, siger Katrine.

Familien er ofte afsted på deres standup paddleboard, hvor de står op og padler rundt i området. De svømmer også meget. Men for et par dage siden blev det pludseligt sværere at få Kaia og Ella i vandet.

- Der lå en barracuda i vandet under båden. Den blev liggende der med sin halvåbne mund og spidse tænder. Som om den holdt øje med os, siger Katrine.

Selvom barracudaer ikke er kendt for at angribe mennesker, kan den op til 1,8 meter lange, gedde-lignende fisk godt bide fra sig.

- Så nu tjekker vi lige, om den er der, inden vi hopper i vandet, siger Katrine.

Den slags vagttjeneste i forbindelse med svømmeture er de vant til fra tidligere dage i haj-farvande.

Barracudaen her lå på lur under det gode skib Embla. Den dag var holdt familien igen med de daglige svømmeture. Privatfoto
Annonce

Ikke nervøse

Familien klarer isolationen i bugten godt.

- Som jeg ser det, har vi jo næsten været i karantæne i otte måneder. Vi er i vant til det. Vi er i samme båd, siger Katrine med et smil.

En stor, flydende kombineret restaurant og diskotek i bugten er blevet tvunget til at lukke.

- Så de kom sejlende hen til os og tilbød os æg og brød fra deres lager. Helt gratis. Wow, det var fedt, siger hun.

Er I bange for at blive syge eller nervøse ved situationen i det hele taget?

- Nej, egentlig ikke. Vi har rejseforsikring. Vi har skrevet os på Udenrigsministeiets danskerliste. Og infrastrukturen og sundhedssektoren på De Britiske Jomfruøer er god. Selvfølgelig har vi overvejet, om vi burde tage hjem - nogle af de andre langturssejlere er fløjet hjem og har efterladt deres båd til senere fragt hjem. Men vi har vurderet, at vi er bedst stillet ved at blive her. Og vi har jo ikke travlt. Vi er fanget, men vi er fanget i paradis - og det er faktisk svært ikke at nyde det lidt, siger Katrine.

Familien har allerede været afsted i otte måneder. Så alle har styr på at styre båden. Her er Ella ved roret. Privatfoto

Bugten ved Norman Island er som taget ud af en turistbrochure. Det er ikke det værste sted at ligge isoleret, så længe der er proviant nok ombord. Privatfoto
Allerede mens familien lå i Saint Martin, oplevede de, at butikker og havnekontorer begyndte at lukke. Så de skyndte sig videre til De Britiske Jomfruøer. Men selv når man er på farten, kan livet ombord være afslappet... Privatfoto
Smukke omgivelser omkring det gode skib Embla ved Norman Island. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Annonce