Annonce
Fredericia

Corona-opfordring til sportsklubber: Undgå kørsel på kryds og tværs

Når sportsklubber skal de kamp eller træning, bør de i denne tid undgå fælles kørsel på kryds og tværs, lyder opfordringen fra Fredericias borgmester. Billedet er fra Odder IGF. Arkivfoto: Morten Pape
- Det er svært at holde afstand i en bil, siger borgmester Jacob Bjerregaard, som opfordrer idrætsforeninger til at være ekstra opmærksomme på grund af den stigende coronasmitte i Fredericia.
Annonce

Fredericia: Når lokale sportshold kører i biler til træning og kampe, bør spillere, ledere og forældre i denne tid undgå at køre sammen på kryds og tværs.

Sådan lyder opfordringen fra borgmester Jacob Bjerregaard (S), efter at Fredericia er ramt i stigende smittetal den seneste uge.

- Hvis man sidder i en bil med andre, er det svært at holde en afstand. Det skal man være opmærksom på. Man skal køre med dem, man er tæt på og i familie med. Det er en god idé, at man undgår at køre sammen på kryds og tværs, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce

Lærer kørte med elev

Borgmesteren står i spidsen for den kommunale corona taskforce, som koordinerer den lokale indsat mod spredning af coronasmitte. Han oplyser, at kommunen har sendt breve til nogle foreninger og talt med andre i telefonen i den aktuelle situation, hvor der opfordres til opmærksomhed, så spredningen af corona-smitte kan stoppes.


Det er en god idé, at man undgår at køre sammen på kryds og tværs

Jacob Bjerregaard


I løbet af ugen har der været smitteudbrud på IBC Lillebælt og Fredericia Gymnasium. Rektor Poul Erik Madsen oplyste fredag følgende til Fredericia Dagblad om en smittet lærer:

- Vi ved med sikkerhed, at han ikke har haft mulighed for at smitte andre. Men han har kørt en elev til testning, der så var positiv, lød det.

Borgmesteren understreger, at kommunen ikke bestemmer, hvordan foreningerne håndterer situationen. Men han peger på den fælles kørsel som et område, hvor man kan tage ekstra forholdsregler lige nu.

- Foreningerne er velkomne til at tage fat i os, hvis de har spørgsmål eller brug for råd, siger borgmesteren.

Annonce

Nødt til at være kontante

Målet er at holde så meget af samfundet åbent som muligt under coronapandemien. Blandt andet muligheden for at dyrke idræt.

- Til gengæld er vi nødt til at være meget kontante, når der dukker smittetilfælde op, siger Jacob Bjerregaard.

Til foreninger har kommunen ikke kommet med konkrete påbud eller beskeder om at lukke træninger ned. Det valgte Taulov-Skærbæk IF's håndboldafdeling i sidste uge i forbindelse med et udbrud på Fjordbakkeskolen. Men det skete på foreningens eget initiativ.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce