Annonce
Indland

Corona sendte hurtigt ung radikal i centrum

Katrine Robsøe har hurtigt vænnet sig til medieopmærksomhed i sine cirka to år som medlem af Folketinget. Den radikale politiker har adskillige gange været med til at forhandle store aftaler om blandt andet hjælpepakker til erhvervslivet i land under coronakrisen. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Katrine Robsøe havde kun været folketingsmedlem i ni måneder, da coronanedlukningen bragte hende ud i mange forhandlinger om hjælp til erhvervslivet.

Hun var en del af et ungt kuld af radikale politikere, der blev valgt ind i Folketinget ved det for partiet så succesrige folketingsvalg i 2019. Her blev De Radikale fordoblet fra 8 til 16 mandater.

Og Katrine Robsøe, som mandag 21. juni fylder 30 år, har gennem de seneste to år allerede været i centrum. Både som central aktør i mange og lange forhandlinger under coronakrisen. Men også i den store krise, der skyllede ind over De Radikale sidste efterår.

Katrine Robsøe, der er født i Aarhus, blev i 2011 student fra Vestjysk Gymnasium Tarm.

Annonce

Hun tog senere først en bachelor i statskundskab på Aarhus Universitet, inden hun for tre år siden færdiggjorde sin kandidatgrad på Københavns Universitet.

På det tidspunkt havde hun allerede gjort sit indtog i de radikale rækker.

Først i Radikal Ungdom, hvor hendes lillebror, Jacob, i dag er landsformand.

I sommeren 2015 blev Katrine Robsøe personlig assistent for det radikale folketingsmedlem Andreas Steenberg, og året efter sprang hun ud som folketingskandidat.

Ved valget grundlovsdag for to år siden opnåede hun at få 3430 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds, hvilket sikrede hende et mandat i Folketinget.

Her har hun især markeret sig som De Radikales erhvervsordfører og uddannelsesordfører.

På førstnævnte område har hun blandt andet været med til at forhandle talrige hjælpepakker til erhvervslivet på plads under coronakrisen.

I oktober sidste år mærkede Katrine Robsøe imidlertid bagsiden af medaljen som offentlig person. Det skete, da hun ufrivilligt blev hvirvlet ind i den store krise, der ramte De Radikale under metoo-bølgen.

Efter at partiets daværende politiske leder, Morten Østergaard, var trådt tilbage og var gået på sygeorlov som følge af flere sager om seksuelle krænkelser, kom det frem, at Katrine Robsøe var en af de kvinder, han havde krænket. Det skete, da hun var studentermedhjælper i partiet.

- Jeg havde aldrig noget ønske om, at denne sag skulle komme frem, men med mediebevågenheden på nuværende tidspunkt, ser jeg ingen anden udvej, skrev Katrine Robsøe dengang på Facebook.

/ritzau/

Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunen har penge i kassen men må ikke bruge dem: Udvalg har udskudt besparelser til august

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Michael solgte Hus Forbi foran Føtex: Nu er han ansat

Alarm 112 For abonnenter

Mor på 85 sad også fast i elevator: Datter hamrede hul i glas for at få frisk luft ind til hende

Erhverv

Arbejdsgiver: Jeg vil ikke undvære mine fleksjobbere

Fredericia

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Gravide og ammende kan nu vaccineres imod corona

Alarm 112

Indbrud i flere kælderrum: Politiet har endnu ikke fået alle anmeldelser

Sydjylland

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

FC Fredericia

FC Fredericia-træner: Spillerne fortjener så meget kredit

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Fredericia

Ny borgerliste på plads: Ekskluderet konservativt trekløver går til valg på egen liste

Annonce